Heksateuk

hek'-sa-tuk:

1. Beviser for:

Dette ord, dannet på samme måde som Pentateuk, Heptateuk osv., bruges af moderne forskere til at betegne Bibelens første seks bøger (dvs. Loven og Josva) som en enhed. Mange kritikere mener, at disse seks bøger blev sammensat ud fra kilder som JEP osv. (se herom PENTATEUK), og først meget senere blev adskilt i forskellige værker. De vigtigste grunde til denne opfattelse er:

(1) det åbenbare faktum, at Josva giver fortsættelsen af Pentateuk og fortæller om erobringen og bosættelsen i Kanaan, som det senere værk peger hen mod, og

(2) visse materiale og stilistiske lighedspunkter. Sammensætningen af de respektive værker behandles i artiklerne PENTATEUK og JOSVA.

2. Beviser imod:

Her må vi se på beviserne imod teorien om en Heksateuk. Det indrømmes, at der ikke findes noget spor af noget sådant værk som Heksateuken noget sted i traditionen. Den jødiske kanon placerer Pentateuk i en særlig kategori adskilt fra Josva. Samarierne gik endnu længere og antog kun Pentateuk. Stavemåden i de to værker adskiller sig på visse vigtige punkter (se E. Konig, Einleitung, 151 f, 250). Derfor må der postuleres en anden litterær historie for de to værker, selv af dem, der accepterer Heksateuk-teorien. Men denne teori står over for indvendinger på andre grunde. Der er alvorlige uenigheder blandt dens tilhængere om, hvorvidt alle de formodede pentateuk-dokumenter er til stede i Josva, og i hvert tilfælde antages det, at de er bearbejdet helt anderledes, idet redaktørerne har handlet efter et system i Pentateuk og efter helt et andet i Josva. Argumenter gives i artiklen PENTATEUK for tilstedeværelsen af mosaiske og før-mosaiske elementer i Pentateuk og for utilstrækkeligheden af dokumentteorien i det værk, og hvis disse er korrekte, falder Heksateuk-teorien nødvendigvis i sig selv.

For litteraturhenvisninger se PENTATEUK; JOSVA.

Harold M. Wiener