Hejre

her'-un ('anaphah; charadrios; Latin Ardea cinerea): Hejrer nævnes kun i listerne over afskyelige dyr i 3 Mos 11,19 (randnote "ibis") og 5 Mos 14,18. De er nære slægtninge til trane, stork, ibis og rørdrum. Disse fugle, blå, hvide eller brune, fandtes i store mængder i Europa og overvintrede omkring Merom, langs Jordan, ved Jabboks kilder og langs dens sumpede leje i den tørre årstid. Hejrer fra det sydlige Afrika, som tilbragte sommeren i Det hellige land, holdt af at bygge rede ved Meroms bredder og opfostre deres unger blandt siv, papyrus, rør og vandgræsser, selv om deres sædvanlige vane er at bygge i store træer. De hvide hejrer var små, de blå større, og de brune omtrent af samme størrelse. De blå var 3 1/2 fod lange (ca. 1,05 m) og havde et vingefang på 5 fod (ca. 1,5 m). Næb, hals og ben udgjorde to tredjedele af kroppens længde; kroppen er lille, mager og benet og får sit tilsyneladende omfang fra de lange, løse fjer. Moses forbød uden tvivl disse fugle som føde, fordi de spiste fisk og hos ældre eksemplarer ville være seje, mørke og ildelugtende. De meget fattige i vore vestlige og sydøstlige kyststater spiser dem.

Gene Stratton-Porter