Kamel

Fra hebraisk gamal, “at betale tilbage” eller “gengælde”, sådan som kamelen gengælder sin herres omsorg. Der findes to forskellige arter af kameler, som dog har de fælles kendetegn, at de er “drøvtyggere uden horn, uden mule, med næsebor, der danner skrå sprækker, overlæben delt og særskilt bevægelig og udstrækkelig, fodsålerne hornagtige, med to tæer dækket af kløer, lemmerne lange, bugen optrukken, mens halsen, lang og slank, er bøjet op og ned, modsat hestens, som er hvælvet.”

Den baktriske kamel kendes på sine to pukler. Den hører hjemme på Centralasiens høje højsletter.

Den arabiske kamel eller dromedar, fra græsk dromos, “en løber” (Es 60,6; Jer 2,23), har kun én pukkel og hører hjemme i Vestasien eller Afrika.

Kamelen blev tidligt brugt både til ridning og som lastdyr (1 Mos 24,64; 37,25) og i krig (1 Sam 30,17; Es 21,7). Kamelen nævnes blandt de husdyr, som Farao gav Abraham (1 Mos 12,16). Dens kød måtte ikke spises, da den blev regnet blandt urene dyr (3 Mos 11,4; 5 Mos 14,7). Abrahams tjener red på en kamel, da han drog af sted for at hente en hustru til Isak (1 Mos 24,10, 11). Jakob havde kameler som en del af sin rigdom (30,43), ligesom Abraham også havde (24,35). Han sendte en gave på tredive diegivende kameler til sin bror Esau (32,15). Det ser ud til, at kamelen kun var lidt i brug blandt jøderne efter erobringen. Den nævnes dog i Davids historie (1 Krøn 27,30) og efter eksilet (Ezra 2,67; Neh 7,69). Kameler var meget i brug blandt andre folkeslag i Østen. Dronningen af Saba kom med en karavane af kameler, da hun kom for at se Salomos visdom (1 Kong 10,2; 2 Krøn 9,1). Benhadad fra Damaskus sendte også en gave til Elisa, “fyrre kamellæs” (2 Kong 8,9).

For at vise vanskeligheden ved, at en rig mand kommer ind i riget, bruger vor Herre det ordsprogsagtige udtryk, at det var lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje (Matt 19,24).

At si en myg fra og sluge en kamel var også et ordsprogsagtigt udtryk (Matt 23,24), brugt om dem, der var omhyggelige med at undgå små fejl, men alligevel ikke tøvede med at begå de største synder. Jøderne filtrerede omhyggeligt deres vin, før de drak den, af frygt for at sluge et insekt sammen med den, som i loven var forbudt som urent, og alligevel forsømte de åbenlyst lovens “vigtigere ting”.

Den klædning, Johannes Døberen bar, var lavet af kamelhår (Matt 3,4; Mark 1,6), hvorved han adskilte sig fra dem, der boede i kongelige paladser og bar bløde klæder. Det samme gjaldt Elias (2 Kong 1,8), som kaldes “en håret mand”, fordi han bar en sådan klædning. “Dette er et af de mest fortræffelige materialer til tøj; det holder varme, kulde og regn ude.” Den “sæk”, der så ofte hentydes til (2 Kong 1,8; Es 15,3; Zak 13,4 osv.), var sandsynligvis lavet af kamelhår.