Kalksten

chok'-ston ('abhneghir (sammenlign Eben-ezer, 'ebhen ha-`ezer, "hjælpens sten," 1 Sam 7,12)): I Es 27,9 har vi: "Derfor skal Jakobs skyld ved dette blive tilgivet, og dette er hele frugten af, at hans synd tages bort: at han gør alle alterets sten som kalksten, der er slået i stykker, så asherapælene og solbillederne ikke mere skal rejse sig." 'Abhne-ghir er sammensat af 'ebhen, "sten," som forekommer i mange passager, og gir eller gir, "kalk" (sammenlign arabisk jir, "gips" eller "brændt kalk"), som kun forekommer her og i Dan 5,5: "skrev .... på pudset (gir) på væggen i kongens palads." Næsten al klippe i Israels land er kalksten. Når kalksten brændes, omdannes den til kalk, som let brydes i stykker, og hvis den får lov at ligge åben for luften, bliver den læsket af fugtigheden i atmosfæren og smuldrer til støv. Henvisningen gælder ødelæggelsen af alteret. Det kan betyde, at alteret vil blive brændt, så stenene bliver til kalk, eller, mere sandsynligt, at alterets sten vil blive knust, ligesom kalksten (dvs. klumper af brændt kalk) knuses. Der er ingen tvivl om, at kalk var kendt af egypterne, assyrerne og hebræerne, skønt ler, med eller uden strå, var mere almindeligt brugt i byggeri. Selv bitumen ("slim") synes at have været brugt som mørtel.

Se ler; kalk; slim.

Alfred Ely Day