Spring til indhold

Kalv

På engelsk: Calf

Easton's Bible Dictionary

Kalve blev almindeligvis brugt ved ofre og nævnes derfor ofte i Skriften. “Fedekalven” blev betragtet som det fineste animalske føde; den blev også ofte bragt som et særligt offer (1 Sam 28,24; Am 6,4; Luk 15,23). Ordene i Jer 34,18, 19, “skar kalven i to,” hentyder til skikken med at dele et offer i to dele, mellem hvilke de parter, der stadfæstede en pagt, gik (1 Mos 15,9, 10, 17, 18). Læbernes offer, dvs. lovprisning, kaldes “vore læbers kalve” (Hos 14,2, RV: “som tyre vore læbers offer.” Jf. Hebr 13,15; Sl 116,7; Jer 33,11).

Guldkalven, som Aron lavede (2 Mos 32,4), var sandsynligvis snarere en kopi af guden Molok end af guden Apis, Egyptens hellige okse eller kalv. Jøderne viste gennem hele deres historie en tilbøjelighed til babylonisk og kana’anæisk afgudsdyrkelse snarere end til Egyptens.

Mange år senere opstillede Jeroboam, Israels konge, to afgudskalve, den ene i Dan og den anden i Betel, for på den måde at forhindre de ti stammer i at søge til Jerusalem for at tilbede (1 Kong 12,28). Disse kalve blev ved med at være en snare for folket indtil deres fangenskab. Kalven i Dan blev ført bort i Pekas regeringstid af Tiglat-Pileser, og den i Betel ti år senere, i Hoseas regeringstid, af Shalmaneser (2 Kong 15,29; 17,33). Denne Jeroboams synd nævnes næsten altid sammen med hans navn (2 Kong 15,28 osv.).

International Standard Bible Encyclopedia

kaf (`eghel; par, eller par, ofte gengivet med "tyr"): Etymologien for begge ord er usikker, men det førstnævnte har en nær parallel i arabisk `ijl, "kalv." Par bruges som regel om offerdyr, `eghel i den betydning og i andre betydninger. `Eghel bruges om guldkalvene og ofte i udtrykket `eghel marbeq, "fedekalv" eller "kalv fra båsen," hvor det sidste er den bogstavelige betydning (1 Sam 28,24; Jer 46,21; Am 6,4; Mal 4,2).

I dag sættes oksekød ikke højt af landets folk, men fårekød værdsættes meget. I bøndernes huse er det almindeligt at se en ung vædder bogstaveligt talt blive proppet med føde; morbærblade eller andre blade presses ind i dens mund af en af kvinderne, som derefter bevæger fårets kæbe med den ene hånd. Dyret får dagligt et bad i koldt vand. Resultatet er lækkert fedt og mørt fårekød. Et sådant dyr kaldes en ma`luf. Fra samme rod har vi ma`laf, "krybbe," hvilket minder om det hebraiske marbeq, "bås."

Kalven til offer var sædvanligvis en ét år gammel han. Andre henvisninger til kalve er: "at springe som en kalv" (Sl 29,6); "kalven og den unge løve og fedekvæget sammen" (Es 11,6); "en forladt bolig .... dér skal kalven græsse, og dér skal den lægge sig og fortære dens grene" (Es 27,10).

Se kvæg.

Alfred Ely Day

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).