Kløve; holde sig til

klev: Bruges i Bibelen i to forskellige betydninger:

(1) baqa` "at splitte" eller "at rive itu." Vi får at vide, at Abraham "kløvede brændet til brændofferet" (1 Mos 22,3), og at "de kløvede træet fra vognen" (1 Sam 6,14). Salmisten taler om, at Jahve kløver kilde og strøm (Sl 74,15), og om plovmanden, der kløver jorden (Sl 141,7). For andre eksempler se Dom 15,19; Præd 10,9; Sl 78,15; Hab 3,9.

(2) dabhaq; kollao, "at holde sig til" eller "at slutte sig til." Denne betydning er den modsatte af den foregående. Salmisten taler om sin tunge, der hænger fast ved ganen (Sl 137,6). Vi får at vide, at en mand skal holde sig til sin hustru (1 Mos 2,24; Matt 19,5). Det siges, at Rut holdt sig til sin svigermor (Ruth 1,14), og at visse mænd sluttede sig til Paulus (ApG 17,34; jf. ApG 4,23; ApG 11,23 randnote).

"Cleave" bruges også i denne betydning til at beskrive ens fastholden ved principper. Paulus formanede romerne til at holde fast ved det gode (Rom 12,9).

A. W. Fortune