Kohat; kohatitter

ko'-hath, ko'-hath-its (qehath, qohathi; Kaath): Levis anden søn og stamfar til Moses og Aron (1 Mos 46,11; 2 Mos 6,16-20; 4 Mos 3,17; 1 Krøn 6,1 osv.). Kohatitterne udgjorde en af de tre afdelinger af Levis stamme; de to andre var gershonitterne og meraritterne (4 Mos 3,17). Kohatitterne bestod af fire slægter: amramitterne, jizharitterne, hebronitterne og uzzielitterne (4 Mos 3,19; 4 Mos 3,27 osv.). Deres plads i ørkenen var på tabernaklets sydside (4 Mos 3,29), og deres antal opgives (fra en måned gamle) til 8.600 (4 Mos 3,28). Deres særlige ansvar var »arken og bordet og lysestagen og altrene og helligdommens kar, som de gør tjeneste med, og forhænget og al tjenesten dertil« (4 Mos 3,31; jf. 4 Mos 7,9). Efter erobringen blev 23 byer tildelt dem ved lodkastning (Jos 21,4; Jos 21,5). På Davids tid og senere havde Heman, en kohatit, og hans slægt en fremtrædende plads i helligdommens musiktjeneste (1 Krøn 6,33; 1 Krøn 16,41; 1 Krøn 25,1); David inddelte ligeledes levitterne i skifter (kohatitterne, 1 Krøn 23,12-20; 1 Krøn 24,20-25). Vi læser om kohatitterne under Joshafat ved En-Gedi (2 Krøn 20,19) og i forbindelse med renselsen af templet under Hizkija (2 Krøn 29,12; 2 Krøn 29,14).

James Orr