Dommerbogen

Kaldes sådan, fordi den indeholder historien om Israels udfrielse og styre ved de mænd, der bar titlen “dommere.” Ruths Bog udgjorde oprindeligt en del af denne bog, men omkring år 450 e.Kr. blev den skilt fra den og placeret i de hebraiske skrifter umiddelbart efter Højsangen.

Bogen indeholder:

En indledning (1-3,6), som forbinder den med den foregående fortælling i Josvabogen, som et “led i bøgernes kæde.”

Historien om de tretten dommere (3,7-16,31) i følgende rækkefølge:

| FØRSTE PERIODE (3,7-kap. 5) | År | I. Trældom under Kushan-Rishatajim fra | Mesopotamien 8 | 1. OTNIEL udfrier Israel, hvile 40 | II. Trældom under Eglon fra Moab: | Ammon, Amalek 18 | 2. EHUDS udfrielse, hvile 80 | 3. SHAMGAR Ukendt. | III. Trældom under Jabin fra Hasor i | Kanaan 20 | 4. DEBORA og | 5. BARAK 40 | (206) | | ANDEN PERIODE (6-10,5) | | IV. Trældom under Midjan, Amalek og | Østens børn 7 | 6. GIDEON 40 | ABIMELEK, Gideons søn, regerer som | konge over Israel 3 | 7. TOLA 23 | 8. JAIR 22 | (95) | | TREDJE PERIODE (10,6-kap. 12) | | V. Trældom under ammonitterne sammen med | filistrene 18 | 9. JIFTA 6 | 10. IBSAN 7 | 11. ELON 10 | 12. ABDON 8 | (49) | | FJERDE PERIODE (13-16) | VI. Trældom under filistrene 40 | 13. SAMSON 20 | (60) | I alt 410

Samsons bedrifter falder sandsynligvis sammen med perioden umiddelbart før den nationale omvendelse og reform under Samuel (1 Sam 7,2-6).

Efter Samson kom Eli, som både var ypperstepræst og dommer. Han ledede folkets borgerlige og religiøse anliggender i fyrre år, og ved afslutningen af denne periode trængte filistrene igen ind i landet og undertrykte det i tyve år. Samuel blev oprejst til at udfri folket fra denne undertrykkelse, og han dømte Israel i omkring tolv år, hvorefter ledelsen af anliggenderne faldt i Sauls hænder, som blev salvet til konge. Hvis Eli og Samuel medregnes, var der altså femten dommere. Men kronologien for hele denne periode er usikker.

Efter bogens historiske afsnit følger et tillæg (17-21), som ikke har nogen formel forbindelse med det foregående. Det beretter (a) om erobringen (17, 18) af Lajish ved en del af Dans stamme; og (b) om Benjamins stammes næsten fuldstændige udslettelse ved de andre stammer, fordi de hjalp mændene i Gibea (19-21). Dette afsnit hører egentlig hjemme i perioden kun få år efter Josvas død. Det viser folkets religiøse og moralske forfald.

Forfatteren til denne bog var højst sandsynligt Samuel. Det indre vidnesbyrd både i de første seksten kapitler og i tillægget berettiger denne konklusion. Den blev sandsynligvis udarbejdet under Sauls regering eller i den allertidligste del af Davids. Ordene i 18,30.31 antyder, at den blev skrevet efter filistrenes erobring af arken, og efter at den var blevet opstillet i Nob (1 Sam 21). Under Davids regering var arken i Gibeon (1 Krøn 16,39)