Lovlig

lo'-fool (sædvanligvis mishpaT, "vedrørende dom" eller "en afsagt dom"; tsaddiq, "vedrørende det, som er retfærdigt" eller "ret"; exesti, eunomos, "det, som er bemyndiget ifølge loven" eller "et privilegium ifølge lovlig skik" (jf. Ez 18,5; Ez 18,19; Ez 18,21; Ez 18,27; Es 49,24; Matt 12,10; ApG 16,21; ApG 19,39)): Bruges om personer: om Gud, som retfærdig både i straffen over de onde og i belønningen af de retfærdige (Sl 145,17 hebraisk); om mennesket, som retfærdigt og redeligt i al sin omgang med sit medmenneske (Ez 33,19). Det bruges om ting, når disse er i overensstemmelse med en afsagt dom eller en erklæret vilje fra Gud og således er velbehagelige i hans øjne (Mark 3,4). Når den enkeltes handlemåde er i overensstemmelse med Guds retfærdighedslov, erklæres den for at være "lovlig" (Ez 33,19). Ordet bruges i retslig betydning som en erklæring om den juridiske status for en person, der retter sig efter loven. Tanken om retskaffenhed, streng fastholden ved Guds lov, hvad enten den er religiøs, borgerlig eller ceremoniel, kan ikke udelukkes fra definitionen af ordet "lovlig".

Hverken King James Version eller American Standard Revised Version er konsekvent i sin oversættelse af de hebraiske og græske ord, der gengives med "lawful". Ofte bruges ordene "retfærdig" og "ret". For at nå frem til den fulde og rette betydning af "lovlig" er det derfor nødvendigt, at vi studerer de passager, der indeholder disse synonyme udtryk. Guds skrevne lov er den anerkendte standard, efter hvilken ting, handlinger og personer skal bedømmes som lovlige eller ulovlige.

William Evans