Lud; Ludim

lud, lu'-dim, lood'-im (ludh, ludhim, ludhiyum, "luditter"; Loud, Loudieim; Targum Onk: ludha'e):

1. To forskellige nationaliteter:

I 1 Mos 10,13 optræder Ludim som Mizrajims (Egyptens) førstefødte, og i 10,22 er Lud Sems fjerde søn. Vi har derfor at gøre med to forskellige nationaliteter, der bærer samme navn, og som ikke altid er lette at skelne fra hinanden. 1 Krøn 1,11; 1 Krøn 1,17 gentager ganske enkelt udsagnene i 1 Mos 10,13; 1 Mos 10,22. I Es 66,19 nævnes Lud sammen med Tarshish og Pul (almindeligvis betragtet som en fejl for Phut), Tubal, Javan og øerne. Accepterer man denne rettelse, stemmer stedet med Jer 46,9, hvor Ludim omtales sammen med Kush og Phut som Egyptens allierede; og også med Ez 27,10, hvor Lud nævnes sammen med Persien og Put som soldater for Tyrus. Lud nævnes igen sammen med Etiopien (Gush), Put, hele den blandede folkemængde, Cab og børnene af landet, som er i forbund (eller, randnote, "pagtens land"), som alle skulle falde for sværdet (Ez 30,5).

2. Det semitiske Lud:

Når vi kommer til det semitiske Lud, skal det bemærkes, at assyrerne kaldte Lydien Lu(d)du, og at lydernes mytiske stamfader ifølge Herodot (i.7) var Lydos, og at deres første konge, Agros, nedstammede fra Ninos og Belos, dvs. Assyrien og Babylonien. Den tilsyneladende assyriske koloni i Kappadokien omkring 2000 f.Kr., som brugte den babyloniske skrift, kan betragtes som støtte for dette udsagn, og at der fandtes andre kolonier af samme nationalitet i nabolaget, antydes af den kendsgerning, at assyrisk-babylonisk var et af de officielle sprog i den hittitiske stat, hvis hovedstad var Hattu eller Boghaz-keui. På den anden side, da Gyges sendte en ambassade til Assur-bani-apli af Assyrien, beskrives Lu(d)du som et land, hvis navn aldrig før var blevet hørt, og hvis sprog var ukendt. Men da de tidligere konger af Assyrien bestemt førte krig i dette område, må dette udsagn tages med forsigtighed. Måske havde navnet ændret sig i mellemtiden som følge af en indvandring, der lignede den, som bragte hittitterne til Lilleasien, og som samtidig forårsagede en ændring i sproget.

3. Senere ikke genkendeligt som semitisk:

Naturligvis var Lydien i klassisk tid ikke genkendeligt som semitisk. At Lud findes i nærheden af Egypten såvel som i Lilleasien, har paralleller i det syriske Mucri i de assyriske indskrifter ved siden af Mucur, som stod for Egypten, og endnu mere i det kappadokiske Kush (Kusu) i visse assyriske breve om heste, ved siden af Kush (ligeledes Kusu), som står for Etiopien.

4. Det egyptiske Lud ikke genkendeligt:

Alt peger derfor på, at det semitiske Lud og Ludim er Lydien, og identifikationen kan betragtes som tilfredsstillende. Helt anderledes forholder det sig dog med det egyptiske Lud og Ludim, som der på nuværende tidspunkt kun kan siges lidt om. Henvisningen til en by, som synes at være Putu-yawan, i en indskrift der nævner Nebukadrezzars 37. år og tilsyneladende henviser til et felttog mod Amasis, har, selv om det kan stå for "græsk Phut", meget lille betydning for placeringen af det egyptiske Lud, især fordi den tekst, hvori den forekommer, er meget ødelagt. Én ting er dog sikker: Hebræerne betragtede dette Lud og Ludim som hamitisk og ikke semitisk.

T. G. Pinches