Lovgiver

lo'-giv-er (mechoqeq; nomothetes): Der er to ord, ét hebraisk og ét græsk, som oversættes med "lovgiver". Det første forekommer 7 gange i Det Gamle Testamente, og i King James Version oversættes det sådan i alle tilfælde undtagen Dom 5,14. I Revised Version (britisk og amerikansk) oversættes det kun to gange med "lawgiver" ("lovgiver") (5 Mos 33,21; Es 33,22), skønt denne betydning i de øvrige passager (1 Mos 49,10; 4 Mos 21,18; Dom 5,14; Sl 60,7; Sl 108,8) fastholdes i randnoten. Det græske ord forekommer kun én gang i Det Nye Testamente (Jak 4,12), hvor det har en betydning, der næsten nøjagtigt svarer til det hebraiske ord i Es 33,22. I begge passager erklæres Gud for at være "lovgiveren", og i passagen i Det Nye Testamente kaldes han sådan, fordi han har magt til at herske og dømme, til at frelse og til at ødelægge. Mennesket nægtes myndighed til at dømme, fordi det ikke er lovgiveren. Gud er lovgiveren og har derfor retten til at afsige dom (sammenlign Esajas, ovenfor). Ordet indebærer dog mere end blot en lovgivende funktion; det rummer også tanken om at herske. Esajas gør dette meget tydeligt, eftersom han til udsagnet om, at Gud er vores dommer og lovgiver, føjer den yderligere erklæring, at han også er konge. Denne betydning hænger ved i selve ordets historie. Det bygger på den monarkiske opfattelse, hvor de lovgivende, dømmende og administrative funktioner alle er samlet i én person. Hos Jakob udtrykker de to betegnelser "lovgiver og dommer" tanken om Guds absolutte suverænitet. Verbet nomothetein forekommer i Hebr 7,11; Hebr 8,6, men det rækker ikke ud over betydningen "at give love".

Det hebraiske ord er begrænset til poetiske passager, og bortset fra Es 33,22 anvendes det om en stamme- eller kongehersker. Moses er i jødiske og kristne kredse lovgiveren frem for nogen, men det bør bemærkes, at han i ingen af de to gruppers skrifter får denne titel. Grundbetydningen af det verbum, som mechoqeq er afledt af, er "at skære", "at udhugge", og en afledt betydning er "at fastsætte". Betydningen af participiet mechoqeq bygger på denne sidste. Det betyder

(1) symbolet, der udtrykker lovgiverens myndighed, det vil sige førerens stav; og

(2) den person, der besidder myndigheden (5 Mos 33,21).

Det har den første af disse betydninger i 4 Mos 21,18; Sl 60,7; Sl 108,8, og sandsynligvis i 1 Mos 49,10, skønt det her kan have den anden betydning. Parallelismen synes dog at kræve en upersonlig genstand, der svarer til scepter, og derfor bør tekstens læsning (The Revised Version) foretrækkes frem for randnotens (Skinner, på stedet). I 5 Mos 33,21; Dom 5,14; Es 33,22 betyder det den person, der svingede myndighedens symbol, det vil sige den, der foreskriver love. I et primitivt samfund ville dette være en militær anfører. I 1 Mos 49,10 er "herskerens stav" symbolet på kongelig myndighed (Driver), og dette vers indebærer følgelig Judas overhøjhed, som kom med Davidsriget. Dette ord indeholder ingen henvisning til Messias. I 4 Mos 21,18 er der en hentydning til skikken med formelt og symbolsk at åbne kilder under opsyn af og efter anvisning fra stammens leder. En sådan skik synes at have været i brug indtil forholdsvis moderne tid. Gray citerer Budde i New World for marts 1895 og Muirs Mohamet and Islam, 343 f. I Dom 5,14 betyder ordet "militær anfører", som sammenhængen viser. Dette er også betydningen i 5 Mos 33,21, hvor det bekræftes, at Gad opnåede en position, der var værdig til dens krigeriske karakter. Targum, Vulgata, Peshitta og nogle moderne fortolkere har her set en henvisning til Moses' grav, men Nebo lå i Ruben og ikke i Gad.

W. C. Morro