Modstander

ad'-ver-sa-ri, ad'-ver-sa-ri: Dette ord (i ental eller flertal) bruges i Det Gamle Testamente til at gengive forskellige hebraiske ord. I toogtredive tilfælde svarer ordet til substantivet tsar eller verbet tsarar. Dette substantiv er det almindelige ord for "fjende" eller "modstander." I tolv passager er det hebraiske ord, som "adversary" oversætter, saTan = substantiv eller saTan = verbum. Denne stamme betyder "at modsætte sig" eller "forhindre" nogen i hans formål eller krav.

Jahves engel var saTan for Bileam (4 Mos 22,22). Ordet betegner ofte en politisk modstander (1 Kong 11,14; 1 Kong 11,23; 1 Kong 11,25). I fire tilfælde (nemlig Jobs prolog; Zak 3,1; Zak 3,2; 1 Krøn 21,1; Sl 109,6) beholder King James Version Satan som gengivelse. Men det er kun i Første Krønikebog, at ordet bruges uden artikel, det vil sige strengt taget som et egennavn. Septuaginta giver diabolos som gengivelse, og både i Job og Zakarias skildres Satan som den "falske anklager." I to tilfælde repræsenterer "adversary" to hebraiske udtryk, der betyder "modparten i en retssag" eller "strid" (Job 31,35; Es 50,8).

I Det Nye Testamente repræsenterer "adversary":

(1) antikeimenoi, participiet af et verbum, der betyder "at være stillet over for," "at være imod" (Luk 13,17; Fil 2,8).

(2) antidikos, "modpart i en retssag," "anklager" (Matt 5,25; Luk 12,58; Luk 18,3; 1 Pet 5,8).

Ifølge det sidste sted er Djævelen de troendes "anklager" eller "sagfører mod dem," men ifølge en anden forfatter har de en "talsmand" eller "forsvarer" hos Faderen (1 Joh 2,1). I én passage (Hebr 10,27) repræsenterer "adversary" et græsk ord, hupenantios, som betyder "stillet over for," "i modsætning til"--et ord der bruges i klassisk græsk og i Septuaginta.

Thomas Lewis