Spring til indhold

Mynte

På engelsk: Mint

(Gr. heduosmon, dvs. “med en sød duft”), en af de haveurter, som farisæerne betalte tiende af (Matt 23,23; Luk 11,42). Den hører til de læbeblomstrede planters familie. Den art, der er mest almindelig i Syrien, er Mentha sylvestris, vild mynte, som bliver meget større end havemynten (M. sativa). Den blev meget brugt i husholdningen som krydderi og også som lægemiddel. At betale tiende af mynte var i overensstemmelse med Moseloven (5 Mos 14,22), men farisæernes fejl lå i, at de var mere omhyggelige med denne lille sag om mynten end med vigtigere sager.

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).