Krydderi; krydderier

spis, spi'-sis, -sez:

(1) (besem (2 Mos 30,23), bosem, flertal besamim, alle fra roden »at tiltrække ved begær«, især ved duft): Listen over krydderier i 2 Mos 30,23 omfatter myrra, kanel, »vellugtende kalmus og kassia«. Disse, blandet med olivenolie, udgjorde den »hellige salveolie«. Tempeltjenere havde ansvaret for krydderierne (1 Krøn 9,29). Blandt templets skatte, som Hizkija viste sendebudene fra Babylon, var krydderierne (2 Kong 20,13). De blev brugt ved kongers begravelser (2 Krøn 16,14) og ved forberedelsen af en brud til et kongeligt bryllup (Est 2,12, »vellugtende dufte« = balsam). Krydderier nævnes ofte i Højs (4,10.14.16; 5,1, randnote og KJV »balsam«; Højs 5,13; Højs 6,2, »bed af krydderier«, randnote »balsam«; 8,14). Disse steder i Højs kan især henvise til balsam, produktet fra balsamplanten, Balsamodendron opobalsamum, en plante der vokser i Arabien. Ifølge Josefus blev den dyrket ved Jeriko, idet planten var blevet bragt til Israels land af dronningen af Saba (Ant., VIII, vi, 6; se også XIV, iv, 1; XV, iv, 2; BJ, I, vi, 6).

Se myrra.

(2) cammim (2 Mos 30,34, »vellugtende krydderier«)): »Tag dig vellugtende krydderier, stakte og onyks og galbanum; vellugtende krydderier sammen med ren røgelse.« Det er en generel betegnelse for vellugtende stoffer, fint pulveriserede. Sammenlign arabisk shamm, »en lugt« eller »lugtesans«; almindeligvis oversat »vellugtende røgelse« (2 Mos 25,6; 2 Mos 30,7; 2 Mos 31,11; 2 Mos 35,8; 2 Mos 35,15; 2 Mos 35,28; 2 Mos 39,38; 2 Mos 40,27 (kun KJV); 3 Mos 4,7; 3 Mos 16,12; 4 Mos 4,16; 2 Krøn 2,4 (kun KJV); 2 Krøn 13,11). I 2 Mos 37,29; 2 Mos 40,27; 2 Krøn 2,4 har vi qsToreth cammim, »røgelse af vellugtende krydderier«.

(3) (nekho'th; thumiamata (1 Mos 37,25, »kryddervarer«, randnote »tragantgummi eller storaks«); thumiama »røgelse« (1 Mos 43,11, »kryddervarer«; nogle græske versioner og Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) har »storaks«)): Storaks er det tørrede gummi fra den smukke Styrax officinalis (se poppel), som blev brugt som røgelse--en anden vare end den, der nu går under dette navn. Tragant er den harpiksagtige gummi fra flere arter af astragalus (naturlig orden, Leguminosae), især fra Astragalus gummifer. Septuagintas »røgelse« er sandsynligvis den bedste oversættelse.

(4) (reqach, »krydret« vin (Højs 8,2)).

Se vin.

(5) (aroma, »krydderier« (Mark 16,1, KJV »vellugtende krydderier«; Luk 23,56; Luk 24,1; Joh 19,40; i Joh 19,39 defineret som en blanding af aloe og myrra)).

Se parfume; begravelse.

(6) (amomon (Åb 18,13), randnote »amomum«; KJV »dufte«): Det græske ord betyder »uplettet«, og det blev tilsyneladende i klassisk tid anvendt om enhver sød og fin duft. I moderne botanik gives navnet Amomum til en slægt i den naturlige orden Zingiberaceae. De velkendte kardemommefrø (Amomum cardamomum) og A. grana Paradisi, som giver de velkendte »paradiskorn«, brugt som et stimulerende middel, hører begge til denne slægt. Hvilket stof der menes i Åb 18,13, er ganske usikkert.

E. W. G. Masterman