Musik

Jubal var opfinderen af musikinstrumenter (1 Mos 4,21). Hebræerne var meget optaget af at dyrke musik. Hele deres historie og litteratur giver rigeligt vidnesbyrd om dette. Efter syndfloden findes den første omtale af musik i beretningen om Labans møde med Jakob (1 Mos 31,27). Efter deres sejrrige passage gennem Det Røde Hav sang Moses og Israels børn deres befrielsessang (2 Mos 15).

Men Samuels, Davids og Salomos tid var den hebraiske musiks guldalder, ligesom den var den hebraiske digtnings guldalder. Musik blev nu for første gang dyrket systematisk. Den var en væsentlig del af uddannelsen i profetskolerne (1 Sam 10,5; 19,19-24; 2 Kong 3,15; 1 Krøn 25,6). Der opstod nu også en klasse af professionelle sangere (2 Sam 19,35; Præd 2,8). Templet var dog den store musikskole. Ved gennemførelsen af dets gudstjenester var store grupper af uddannede sangere og instrumentalister til stadighed beskæftiget (2 Sam 6,5; 1 Krøn 15; 16; 23;5; 25,1-6).

Også i privatlivet synes musikken at have haft en vigtig plads blandt hebræerne (Præd 2,8; Am 6,4-6; Es 5,11, 12; 24,8.9; Sl 137; Jer 48,33; Luk 15,25).