Myrra

Hebr. mor.

Nævnes første gang som en hovedbestanddel i den hellige salveolie (2 Mos 30,23). Den var en del af de gaver, som de vise mænd fra øst bragte, da de kom for at tilbede Jesusbarnet (Matt 2,11). Den blev brugt ved balsamering (Joh 19,39), også som parfume (Est 2,12; Sl 45,8; Ordsp 7,17). Det var en skik blandt jøderne at give dem, der var dømt til døden ved korsfæstelse, “vin blandet med myrra” for at gøre dem følelsesløse. Denne bedøvende vin blev sandsynligvis drukket af de to forbrydere, men da de romerske soldater pressede den på Jesus, “tog han den ikke” (Mark 15,23).

Dette var den gummi eller tyktflydende hvide væske, som flyder fra et træ, der ligner akacien, og som findes i Afrika og Arabien, botanikernes Balsamodendron myrrha. “Myrra-bundtet” i Højs 1,13 er snarere en “pose” med myrra eller en duftpose.

Et andet ord, lot, oversættes også “myrra” (1 Mos 37,25; 43,11; RV, randnote, “eller ladanum”). Hvad der menes med dette ord, er usikkert. Man har ment, at det kunne være kastanje, mastiks, stakte, balsam, terpentin, pistacienød eller lotus. Det gengives sandsynligvis korrekt med det latinske ord ladanum, det arabiske ladan, en aromatisk saft fra en busk kaldet Cistus eller klipperose, som har de samme egenskaber som opium, om end i ringere grad; deraf kaldes et opiumsafkog laudanum. Denne plante voksede naturligt i Syrien og Arabien.