Møg; møgporten

møg ('ashpoth, domen, peresh; skubalon osv.): Ni forskellige ord, der forekommer på hebraisk, er blevet oversat "møg" i Det gamle Testamente. Ordet til at betegne en af Jerusalems porte ('ashpoth, Neh 2,13; Neh 3,14) er mere generelt end de andre og kan betyder enhver slags affald. Porten var sandsynligvis så navngivet, fordi der uden for den var byens almindelige møgdynge. Besøgende i de seneste år, som har været på ridetur uden for Jerusalems bymure på vej til Oliebjerget eller Jericho, kan have været vidne til sådan en dynamg mod muren, som har eksisteret i generationer.

Den første omtale af møg sker i forbindelse med offerbrandens ritualer. Den hellige lov krævede, at møgen sammen med de dele af dyret, som ikke brændtes på alteret, skulle brændes uden for lejren (2 Mos 29,14; 3 Mos 4,11; 3 Mos 8,17; 3 Mos 16,27; 4 Mos 19,5)). Møgens gødende værdi blev værdsat af landmanden, som antydet af Luk 13,8 og muligvis Sl 83,10 og Es 25,10.

Møg blev også brugt som brændsel. Ez 4,12; Ez 4,15 vil blive forstået, når det vides, at dyremøg er et almindeligt brændsel i hele Israels land og Syrien, hvor andet brændsel er mangelvare. Gennem sommeren samler landsbybeboerne deres kvægmøg, heste- eller kamelmøg, blander det med halm, laver det til kager og tørrer det til brug som køkkenbrænd, især om vinteren når træ, kul eller halm ikke er tilgængeligt. Det brænder langsomt som tørv og møder køkkenets behov. I Mesopotamien så forfatteren det blive brugt med forceret tilførsel til at fyres for en dampkedel. Der var ingen tanke om urenhed i Ezekiels sind forbundet med brugen af dyremøg som brændsel (Ez 4,15).

Billedligt: Møg blev hyppigt brugt billedligt til at udtrykke ideen

(a) om værdiløshed, især et fordærveligt gode, som ingen bryder sig om (1 Kong 14,10; 2 Kong 6,25; 2 Kong 9,37; Job 20,7; Sl 83,10; Jer 8,2; Jer 9,22; Jer 16,4; Jer 25,33; Zak 1,17; Fil 3,8 (American Standard Revised Version "affald")). Møgdynge blev brugt på samme måde (1 Sam 2,8; Ezra 6,11; Sl 113,7; Es 25,10; Dan 2,5; Dan 3,29; Luk 14,35; Klag 4,5);

(b) som udtryk for foragt (2 Kong 18,27; Es 36,12);

(c) om bebreidelse (Mal 2,3).

James A. Patch