Nådens udvælgelse

Skriften taler (1) om udvælgelse af enkeltpersoner til embede eller til ære og privilegium; f.eks. blev Abraham, Jakob, Saul, David og Salomo alle valgt af Gud til de stillinger, de havde; det samme gjaldt apostlene. (2) Der findes også en udvælgelse af folk til særlige privilegier, f.eks. hebræerne (5 Mos 7,6; Rom 9,4). (3) Men derudover findes der en udvælgelse af enkeltpersoner til evigt liv (2 Thess 2,13; Ef 1,4; 1 Pet 1,2; Joh 13,18).

Grundlaget for denne udvælgelse til frelse er Guds velbehag (Ef 1,5, 11; Matt 11,25, 26; Joh 15,16, 19). Gud gør krav på retten til at handle sådan (Rom 9,16, 21).

Den er ikke betinget af tro eller omvendelse, men udspringer af suveræn nåde (Rom 11,4-6; Ef 1,3-6). Alt, hvad der hører til frelsen, midlerne (Ef 2,8; 2 Thess 2,13) såvel som målet, er fra Gud (ApG 5,31; 2 Tim 2,25; 1 Kor 1,30; Ef 2,5, 10). Tro og omvendelse og alle andre nådegaver er handlinger hos en genfødt sjæl; og genfødelsen er Guds værk, en “ny skabning.”

Mennesker er udvalgt “til frelse,” “til at få barnekår,” “til at være hellige og uden skyld for hans ansigt i kærlighed” (2 Thess 2,13; Gal 4,4, 5; Ef 1,4). Udvælgelsens endelige mål er lovprisningen af Guds nåde (Ef 1,6, 12).