Nedbør i Jerusalem i tommer

År Mængde

1861 27.30"

1862 21.86"

1863 26.54"

1864 15.51"

1865 18.19"

1866 18.55"

1867 29.42"

1868 29.10"

1869 18.61"

1870 13.19"

1871 23.17"

1872 22.26"

1873 22.72"

1874 29.75"

1875 27.01"

1876 14.41"

1877 26.00"

1878 32.21"

1879 18.04"

1880 32.11"

1881 16.50"

1882 26.72"

1883 31.92" 1884 23.16"

1885 29.47"

1886 31.69"

1887 29.81"

1888 37.79"

1889 13.16"

1890 35.51"

1891 34.72"

1892 31.23"

1893 30.54"

1894 35.38"

1895 23.15"

1896 32.90"

1897 41.62"

1898 28.66"

1899 22.43"

1900 21.20"

1901 17.42"

1902 25.51"

1903 18.04"

1904 34.48"

1905 34.22"

1906 28.14"

1907 27.22"

1908 31.87"

1909 21.13"

1910 24.64"

Nedbørsmængden i oldtiden var sandsynligvis omtrent den samme som i nutiden, selv om den kan have været fordelt noget anderledes gennem året, sådan som Huntington har foreslået. Conder hævder, at den nuværende mængde ville have været tilstrækkelig til at opretholde oldtidens byer (Tent-Work in Israels Land). Der er uden tvivl færre træer nu, men meteorologer er enige om, at træer ikke frembringer regn.

4. Tør- og regntider;

Nedbøren falder hovedsagelig på bjergenes vestlige skråninger, der vender mod havet, mens der på de østlige skråninger falder meget lidt. Den fugtmættede luft kommer op fra havet med vesten- og sydvestenvinden. Når disse luftstrømme rammer bakkerne, tvinges de højere op i de køligere luftlag, og fugten fortættes og danner skyer og regn, som tiltager i de højere områder. Når luftstrømmene har passeret bakkekammen, synker de på den anden side ned til varmere niveauer, hvor fugten let holdes som damp, så der ikke falder regn, og kun få skyer ses, undtagen i de kolde midvintermåneder.

Sommermånederne er praktisk talt uden regn, og der ses meget få skyer på himlen. Fra 1. maj til midten af oktober kan man være sikker på, at der ikke kommer regn; »Vinteren er forbi; regnen er ovre« (Højs 2,11), og derfor sover mange på husenes tage eller i hytter af blade og grene på markerne og i vinmarkerne hele sommeren. De vedvarende hede tørkeperioder får folk til at sætte pris på kilder og væld med frisk rindende vand og på den kølige skygge fra klipper og træer.

Regntiden fra oktober til maj kan deles i tre dele: den tidlige regn, vinterregnen og den sene regn, og de omtales ofte under disse navne i Det Gamle Testamente.

Den »tidlige regn« er bygerne i oktober og den første del af november. De blødgør den udtørrede jord, så vintersæden kan sås, før de kraftige, vedvarende regnskyl sætter ind. Hovedmængden af regnen falder i månederne december, januar og februar. Selv om regnen i disse måneder er hyppig og kraftig, ser man sjældent en mørk, tåget dag. Den »sene regn« i april sættes højest, fordi den modner frugten og holder sommerens tørke tilbage. Den blev regnet for en særlig velsignelse: Jahve »vil komme .... som den sene regn, der vander jorden« (Hos 6,3); »De åbnede munden vidt som efter den sene regn« (Job 29,23); og som en grund til at tilbede Jahve, der sendte den: »Lad os nu frygte Jahve vor Gud, som giver regn, både den tidlige og den sene, i rette tid« (Jer 5,24).

Regnstormene kommer altid fra havet med vesten- eller sydvestenvind. Østenvinden er en varm vind, og »nordenvinden driver regnen bort« (Ordsp 25,23, King James Version). »Klart vejr kommer fra nord« (Job 37,22, King James Version).

5. Bibelsk brug:

Salmisten erkender, at de »byger, der vander jorden« (Sl 72,6), er blandt de mest udsøgte velsignelser fra Jahves hånd: »Den tidlige regn dækker den med velsignelser« (Sl 84,6). Jahves strengeste straf var at holde regnen tilbage, som på Akabs og Elias’ tid, da den sædvanlige regn ikke faldt i tre år (1 Kong 1); »Jahves vrede blusse op imod jer, og han lukker himlen, så der ikke kommer regn, og landet ikke giver sin frugt; og I går hurtigt til grunde« (5 Mos 11,17). For meget regn er også en straf, som syndfloden (1 Mos 7,4) og plagen med regn og hagl (Ezra 10,9) vidner om. At sende regn var en belønning for tilbedelse og lydighed: »Jahve vil åbne sit gode forråd for dig, himlene, for at give dit land regn i rette tid og velsigne alt dine hænders arbejde« (5 Mos 28,12). Jahve styrer elementerne og befaler over regnen: »Han fastsatte en lov for regnen« (Job 28,26); »For han siger til sneen: Fald på jorden; og ligeledes til regnbygen« (Job 37,6). LITTERATUR

Palestine Exploration Fund Quarterly; meteorologiske observationer fra Det Døde Hav, Jerusalem, Jaffa og Tiberias; forskellige observatører; Zeitschrift des deutschen Paldstina-Vereins; H. Hilderscheid, Die Niederschlagsverhdltnisse Paldstinas in alter and neuer Zeit; C. R. Conder, Tent-Work in Israels Land; Edward Hull, Mount Seir, Sinai and Western Palestine; Ellsworth Huntington, Palestine and Its Transformation; bulletin fra Syrian Protestant College Observatory, Meteorological Observations in Beirut and Syria.

Alfred H. Joy