Nebo

Easton's Bible Dictionary

Forkynder; profet.

En kaldæisk gud, hvis dyrkelse blev indført i Assyrien af Pul (Es 46,1; Jer 48,1). Til dette afgudsbillede var det store tempel viet, hvis ruiner stadig kan ses ved Birs Nimrud. En statue af Nebo, fundet i Kala, hvor den blev opstillet af Pul, Assyriens konge, findes nu på British Museum.

Et bjerg i Moabs land, hvorfra Moses for første og sidste gang så det forjættede land (5 Mos 32,49; 34,1). Det er blevet identificeret med Jebel Nebah på Dødehavets østlige bred, nær dets nordlige ende og omkring 5 miles sydvest for Heshbon. Det var toppen af Pisgas højderyg (se dette opslag), som var en del af bjergkæden “Abarims bjerge”. Det er omkring 2.643 fod højt (ca. 805 m), men på grund af sin beliggenhed har man derfra udsigt over den vestlige del af Israels land. Lige nedenfor ligger Moabs sletter, hvor Bileam og senere Moses så Israels telte bredt ud.

En by øst for Jordan, som Rubens stamme tog i besiddelse og genopbyggede (4 Mos 32,3, 38; 1 Krøn 5,8). Den lå omkring 8 miles syd for Heshbon.

“Nebos børn” (Ezra 2,29; Neh 7,33) var blandt dem, der vendte tilbage fra Babylon. Det var en by i Benjamin, sandsynligvis det moderne Beit Nubah, omkring 7 miles nordvest for Hebron.

International Standard Bible Encyclopedia

Nebo (1)

ne'-bo (nebho; assyrisk Nabu): Den babyloniske gud for litteratur og videnskab. I den babyloniske mytologi fremstilles han som Bel-Merodaks søn og fortolker (jf. Es 46,1; Bel og Nebo repræsenterer dér Babylon). Hans eget særlige helligsted lå i Borsippo. Hans planet var Merkur. Hans navn indgår i bibelske navne, som "Nebukadnesar", og måske "Abed-Nego" (Dan 1,7, for "Abed-Nebo, Nebos tjener").

Se BABYLONIA AND ASSYRIA, RELIGION OF.

International Standard Bible Encyclopedia

Nebo (2)

(nebho; Nabau):

(1) Denne by nævnes i 4 Mos 32,3 mellem Sebam og Beon (hvor det sidste tydeligvis repræsenterer Ba'al-Meon i 32,38), efter Heshbon og El'ale, som en af de byer, Moses tildelte Ruben. Den blev beboet af den rubenitiske slægt Bela (1 Krøn 5,8). Her nævnes den mellem Aroer og Ba'al-Meon. I deres vredesforkyndelser mod Moab nævner Esajas den sammen med Medeba (Es 15,2) og Jeremias sammen med Kirjatajim (Jer 48,1), og igen (Jer 48,22) mellem Dibon og Bet-Diblatajim. Mesha (M S) siger, at han på Kemoshs befaling drog om natten mod byen, indtog den efter et angreb, der varede fra daggry til middag, og dræbte alle indbyggerne. Han helligede stedet til Ashtar-Kemosh. Hieronymus (kommentar til Es 15,2) fortæller os, at Kemoshs afgud stod i Nebo. Det sted, som synes bedst at opfylde kravene i de anførte passager, ligger på højderyggen Jebel Neba sydvest for Hesban, hvor der findes ruiner af en gammel by, som bærer navnet en-Neba (Buhl, GAP, 266).

(2) (nebho; B, Nabou A, Nabo, og andre former): Tooghalvtreds efterkommere af indbyggerne i Nebo vendte tilbage fra eksilet med Zerubbabel (Ezra 2,29; Neh 7,33). Stedet lå i Juda og nævnes efter Betel og Aj. Der er dog intet, der kan vejlede os om dets nøjagtige beliggenhed. Det kan være repræsenteret enten af Belt Nuba, 12 miles nordvest for Jerusalem, eller af Nuba, som ligger omkring 4 miles sydsydøst for `Id el-Ma' (Adullam).

W. Ewing

Se også

Sted Nebo-bjerget Sted Nebo Sted Nebo (Ezr 2,29)

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).