Nebo

Forkynder; profet.

En kaldæisk gud, hvis dyrkelse blev indført i Assyrien af Pul (Es 46,1; Jer 48,1). Til dette afgudsbillede var det store tempel viet, hvis ruiner stadig kan ses ved Birs Nimrud. En statue af Nebo, fundet i Kala, hvor den blev opstillet af Pul, Assyriens konge, findes nu på British Museum.

Et bjerg i Moabs land, hvorfra Moses for første og sidste gang så det forjættede land (5 Mos 32,49; 34,1). Det er blevet identificeret med Jebel Nebah på Dødehavets østlige bred, nær dets nordlige ende og omkring 5 miles sydvest for Heshbon. Det var toppen af Pisgas højderyg (se dette opslag), som var en del af bjergkæden “Abarims bjerge”. Det er omkring 2.643 fod højt (ca. 805 m), men på grund af sin beliggenhed har man derfra udsigt over den vestlige del af Israels land. Lige nedenfor ligger Moabs sletter, hvor Bileam og senere Moses så Israels telte bredt ud.

En by øst for Jordan, som Rubens stamme tog i besiddelse og genopbyggede (4 Mos 32,3, 38; 1 Krøn 5,8). Den lå omkring 8 miles syd for Heshbon.

“Nebos børn” (Ezra 2,29; Neh 7,33) var blandt dem, der vendte tilbage fra Babylon. Det var en by i Benjamin, sandsynligvis det moderne Beit Nubah, omkring 7 miles nordvest for Hebron.