Nebobjerget

(har nebho; Nabau): Et bjerg i Moabs land, som Moses besteg på Guds befaling, for at han kunne se det forjættede land, som han aldrig skulle komme ind i. Dér skulle han også dø. Af de følgende passager (nemlig 4 Mos 33,47; 5 Mos 32,49; 5 Mos 34,1) forstår vi, at det ikke lå langt fra Moabs slette, hvor Israel havde slået lejr; at det var en højde, der ragede frem vest for Abarims bjerge; at det lå øst for Jeriko; og at det var et sted, hvorfra man kunne få et vidt og omfattende udsyn over landet. Ingen af disse betingelser opfyldes af Jebel `Attarus, som ligger for langt mod øst og hele 15 miles syd for en linje trukket østpå fra Jeriko. Jebel 'Osha, derimod, på Gileads bjerg, har ganske vist et vidtstrakt udsyn; men det ligger for langt mod nord, mindst 15 miles nord for en linje trukket østpå fra Jeriko. Begge disse steder har haft deres fortalere som kandidater til æren af at repræsentere det bibelske Nebo.

Pisgas "hoved" eller "top" er tydeligvis identisk med Nebobjerget (5 Mos 34,1). Efter Moses' død blev han begravet "i dalen i Moabs land", over for Bet-Peor.

Navnet Neba findes på en højderyg, som omkring 5 miles sydvest for Hesban og over for den nordlige ende af Det Døde Hav løber ud mod vest fra Moabs højslette, "idet den gradvis sænker sig: først et bredt brunt stykke agerjord, dernæst en flad top kronet af en ødelagt stendysse, dernæst en smallere højderyg, som ender i toppen kaldet Siagbah, hvorfra skråningerne falder stejlt på alle sider. Navnet Nebo eller Neba ("knolden" eller "gravhøjen") gælder den flade top med stendyssen, og navnet Tal`at es-Sufa gælder opstigningen, der fører op til højderyggen fra nord. Således har vi tre navne, som synes at forbinde højderyggen med den, hvorfra Moses fortælles at have skuet det forjættede land, nemlig for det første Nebo, som er nøjagtig det samme ord som det moderne Neba; for det andet Siaghah, som rodmæssigt er identisk med det aramæiske Se`ath, det ord, der står i stedet for Nebo i Onkelos' Targum (4 Mos 32,3), hvor det kaldes Moses' gravsted; for det tredje Tal`at es-Sufa, som rodmæssigt er identisk med det hebraiske Zuph (tsuph), hvorfra Mizpah (mitspah) og Zophim (tsophim. .... Navnet Pisga kendes ikke nu, men opdagelsen af Zofim (jf. 4 Mos 23,14) bekræfter den opfattelse, som nu almindeligvis fastholdes, at det blot er en anden betegnelse for Nebo-kæden."

Hverken Hermonbjerget eller Dan (Tell el-Qady) er synligt fra dette punkt; heller ikke kan Zoar ses; og hvis Middelhavet er det bageste hav, er det også usynligt. Men, som Driver siger ("Dt," ICC, 419), er udtrykkene i 5 Mos 34,1; 5 Mos 34,3 hyperbolske og må forstås som omfattende punkter, der udfyldes af fantasien, såvel som dem, der faktisk er synlige for øjet. Mr. Birch argumenterer til fordel for Tal`at el-Benat, hvorfra han mener, at Dan og Zoar kan ses, mens han identificerer "det bageste hav" med Det Døde Hav (PEFS, 1898, 110 ff).

W. Ewing