Noas ark

ark, no'-a: En konstruktion bygget af Noa på Guds befaling for at bevare en rest af menneskeslægten og af de dyr, der var knyttet til mennesket, fra syndfloden. Den blev bygget af "gophertræ" (1 Mos 6,14)--meget sandsynligt den cypres, som fønikerne i vid udstrækning brugte til skibsbygning. Den var inddelt i rum eller reder og var tre etager høj, overstrøget indvendig og udvendig med bitumen eller "asfalt", som der findes store aflejringer af ved Hit i Eufratdalen, lidt oven for Babylon. Den var 300 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj, hvilket efter Petries beregning af en alen som 22,5 tommer ville gøre den 562 1/2 fod lang, 93 2/3 fod bred og 56 1/4 fod dyb; det er naturlige proportioner for et skib af den størrelse. Målene på "Great Eastern", bygget i 1858, var 692 fod i længden, 83 fod i bredden og 58 fod i dybden; målene på "Celtic", bygget i 1901, er 700 fod i længden, 75 fod i bredden og 49 1/3 fod i dybden. Det er yderst usandsynligt, at sådanne rimelige mål skulle være blevet tillagt arken, medmindre de byggede på kendsgerninger. Uhæmmet overlevering ville med sikkerhed have forvansket proportionerne, sådan som det ses af, hvad der faktisk skete i andre beretninger om arken. Kileskrifttavlerne fremstiller den som seks etager høj, med længde, bredde og dybde hver på 140 alen (262 fod) og med en mast øverst samt en styrmand til at føre det umulige fartøj (se Syndflodstavlen, linje 22, 23, 38-41). Berosus, den græske historiker, fremstiller den som fem stadier (3.000 fod) lang og to stadier (1.200 fod) bred, mens Origenes, for at gendrive Celsus (Against Celsus 4.41), gav tallene en fortolkning, som gjorde arken 25 miles lang og 3/4 mile bred.

Det er unødvendigt at spekulere over arkens kapacitet til at rumme absolut alle dyrearter, der findes i verden, sammen med den føde, de behøvede, eftersom vi kun behøver at tage højde for sådanne dyr, som var hjemmehørende i det område, hvortil resterne af den menneskeslægt, der levede på den tid, var begrænset, og som (se Noas syndflod) måske ikke har været stort. Men beregninger viser, at den beskrevne konstruktion indeholdt et rumfang på omkring 3.500.000 kubikfod, og at der, efter opbevaring af tilstrækkelig føde til at underholde flere tusinde dyrepar af gennemsnitlig størrelse på en sørejse på et år, ville være mere end 50 kubikfod plads tilbage til hvert par.

Der nævnes ikke i Bibelen nogen styrmand for arken, men den synes at være blevet overladt til at flyde som et drivende vrag på vandet. Til det formål var dens form og mål fuldkomne, sådan som den berømte søfarer Sir Walter Raleigh for længe siden påviste; han bemærker, at den havde "en flad bund og ikke var rejst i skibsform med en skarp forstavn til at skære bølgerne for større fart"--en konstruktion, som sikrede størst mulig lastekapacitet og gjorde fartøjet i stand til at ligge stabilt på vandet. Talrige fartøjer efter arkens mønster, men af mindre dimensioner, er blevet bygget i Holland og Danmark og har vist sig beundringsværdigt egnede til godstransport, hvor fart ikke var af første vigtighed. De kunne rumme en tredjedel mere last end andre fartøjer og ville ikke kræve flere hænder til at betjene dem. Vandets gradvise stigning og sænkning, som hver varede i seks måneder, og dets bevægelse ind over land gør en sådan konstruktions overlevelse på ingen måde urimelig. Ifølge 1 Mos 6,3; 1 Pet 3,20; 2 Pet 2,5 blev der givet advarsel om syndfloden 120 år i forvejen, og i den tid blev Noa, mens han forberedte arken, en retfærdighedens prædikant. For vidnesbyrd om, at der var en gradvis ødelæggelse af slægten forud for syndfloden, se Noas syndflod.

George Frederick Wright