Sivark

ark, bool'-rush-iz (tebhah; Egyptian tebt; Septuagint thibis, "en kiste," "et fartøj til at flyde").

1. Definitioner:

Det hebraiske ord, der her er oversat med "ark", bruges i Det Gamle Testamente kun om Noas ark (1 Mos 6,14) og om sivarken (2 Mos 2,3), og altid i den afledte betydning: et fartøj til at flyde. Septuaginta oversætter det om Noas ark med kibotos, "et skrin", og om sivarken med thibis, en lille kurv lavet af vidjer eller sumpplanter. Om pagtens ark brugte hebraisk et andet ord ('aron, "en kiste"). Siv (gome', "papyrus"): Denne art rør blev brugt af egypterne til mange forskellige slags kar, hvoraf nogle var beregnet til at flyde eller endda til at bruges som en lille båd. Beg (chemar, "bitumen"), tjære (zepheth, "tjære") var sandsynligvis Nilens klæbrige mudder, som man den dag i dag i Egypten overstryger mange ting med. I dette tilfælde blev det blandet med bitumen. Sumpgræs (cuph, "star") var rør af enhver art og højt græs, der voksede i det lave vand ved flodbredden.

2. Historie:

Sivarken var således et fartøj lavet af papyrusstængler og gjort egnet til at flyde ved at blive dækket med en blanding af bitumen og mudder. I dette flydende fartøj lagde Moses' mor drengen, da han var tre måneder gammel, og satte fartøjet i vandet mellem sumpgræsset langs Nilens bredder på det sted, hvor kvinderne fra paladset sandsynligvis ville komme for at bade. Handlingen var en gribende efterligning af lydighed mod kongens befaling om at kaste drengebørn i floden, en befaling som hun i tre måneder havde trodset, og som hun nu adlød på en måde, der sandsynligvis bragte kongens grusomhed til de kongelige kvinders kendskab på en sådan måde, at det vakte kvindelig medfølelse. En lignende fortælling berettes om Sargon I af Babylonien (Records of the Past, 1. serie, V, 1-4; Rogers, Hist. Babylonian and Assyrian, I, 362).

Den ene fortælling miskrediterer på ingen måde den anden. Denne måde at efterlade børn på, enten frivilligt eller af nødvendighed, er lige så naturlig langs Nilen og Eufrat, hvor floden er landets store hovedåre, og hvor den flydende kurv har været brugt fra umindelige tider, som skikken i vore moderne byer med at lægge efterladte spædbørn på gaderne eller på dørtrin, hvor de sandsynligvis vil blive fundet; og sådanne begivenheder forekom sandsynligvis dengang lige så ofte som nu.

M. G. Kyle