På afveje

a-stra' (ta`ah, "at vandre", "at fare vild"; planaomai, "at komme på afveje", begge med tanken om at være fortabt): Med én undtagelse (2 Mos 23,4 "hans æsel, der er kommet på afveje") brugt billedligt om moralsk omflakken, at komme på afveje på vildfarelsens og syndens stier, som "får, der er kommet på afveje" (1 Pet 2,25 KJV; Es 53,6; Sl 119,176).

Denne omflakken kan skyldes

(1) iboende ondskab (Sl 58,3);

(2) falske hyrder (Jer 50,6); sammenlign det smukke og klassiske sted, Matt 18,12; Matt 18,13, Menneskesønnen (vers 12) søger det, som er kommet på afveje. Intet ord skildrer synden mere levende som en vildfarenhed, en adskillelse fra Gud. At være moralsk "på afveje" er at være "fortabt".

Dwight M. Pratt