Skrift

Skrivekunsten må have været kendt på de tidlige faraoners tid. Moses får befaling om “at skrive dette som et minde i en bog” (2 Mos 17,14), en beretning om Amaleks angreb. Senere nævnes skrift ofte (28,11.21.29.36; 31,18; 32,15.16; 34,1.28; 39,6.14.30). Oprindelsen til denne kunst er ukendt, men der er grund til at slutte, at den på Moses’ tid var velkendt. Moses’ inspirerede bøger er de ældste bevarede skrifter, skønt der findes skriftlige monumenter, der er så gamle som omkring 2000 f.Kr. Ordene for “skrift”, “bog” og “blæk” er fælles for alle grene eller dialekter af det semitiske sprog, og derfor har man sluttet, at denne kunst må have været kendt af de tidligste semitter, før de skilte sig ud i deres forskellige stammer, folkeslag og slægter.

“Det Gamle Testamente og den orientalske arkæologis opdagelser fortæller os samstemmende, at udvandringens tid i hele Vestasien var en tid med litteratur og bøger, med læsere og skrivere, og at byerne i Kanaan var fyldt med samtidige optegnelser over tidligere begivenheder, indskrevet i uforgængeligt ler. De fortæller os desuden, at israelitternes slægtninge og naboer allerede kendte til alfabetisk skrift, at vandrerne i ørkenen og Edoms stammer var i kontakt med de kultiverede skrivere og handelsmænd fra Ma’in [Sydarabien], og at ‘trællehuset’, som Israel var undsluppet fra, var et land, hvor skrivekunsten ikke blot prangede på gudernes templer, men også på de rige og mægtiges boliger.”, Sayce.

“De dødes bog” var en samling bønner og formularer, som man mente, at de dødes sjæle ved brugen af kunne nå hvile og fred i den næste verden. Den blev sammensat i forskellige perioder fra den tidligste tid til den persiske erobring. Den giver et interessant indblik i det religiøse liv og trossystem blandt de gamle egyptere. Af den lærer vi, at de troede på eksistensen af ét højeste væsen, på sjælens udødelighed, på dom efter døden og på legemets opstandelse. Den viser også en høj grad af litterær aktivitet i Egypten på Moses’ tid. Den henviser til omfattende biblioteker, som dengang fandtes. Biblioteket i Ramessium i Theben, for eksempel, bygget af Ramses II, indeholdt 20.000 bøger.

Da hebræerne kom ind i Kanaan, er det tydeligt, at skrivekunsten var kendt af de oprindelige indbyggere, sådan som det for eksempel fremgår af, at byen Debir først havde navnet Kirjat-Sefer, dvs. “bogens by” eller “bogbyen” (Jos 10,38; 15,15; Dom 1,11).

Den første omtale af brevskrivning findes på Davids tid (2 Sam 11,14, 15). Breve omtales siden ofte (1 Kong 21,8, 9, 11; 2 Kong 10,1, 3, 6, 7; 19,14; 2 Krøn 21,12-15; 30,1, 6-9 osv.).