Skueplade

skue'-pla-de: Dette forældet ord forekommer to gange:

(1) i Nah 3,6, som oversættelse af ro'i, "et syn" eller "skuespil" (fra ra'ah, "at se," "skue," også "at se ned på," "foragte"); "Jeg vil .... gøre dig forhadt, og sætte dig som en skueplade," som en stillet op for at blive skuet på, hånet og foragtet--en form for straf i gamle tider; jf. "vittigheds plade" (2 Makk 7,7), og "latter gjenstand" stadig i brug. Det hebraiske ord forekommer kun her og i 1 Mos 16,13; 1 Sam 16,12; Job 7,8; Job 33,21, hvor det ikke har samme dårlige betydning; for en lignende trussel jf. Es 14,16; Jer 51,37.

(2) I Hebr 10,33, er det oversættelsen af theatrizo, "at bringe på teatret," "at blive gjort til skuespil," "gjort til skueplade både gennem forhånelser og lidelser"; jf. 1 Kor 4,9, theatron ginomai, hvor Paulus siger, at apostlene blev "gjort til skuespil for verden," KJV randnote "(græsk) teater." Henvisningen i begge tilfælde er til skikken med at udstille forbrydere, og især gladiatorer, mænd dømt til døden, i teatre. "Om morgenen blottstilles mennesker for løver og bjørne; ved middagstid for deres tilskuere; de, som dræber, blottstilles for hinanden; den sejrrige fastholdes til endnu et slagsmål; slagtens afslutning er død" (Seneca, Ep. vii, citeret af Dr. A. Clarke på 1 Kor 4,9)). Vi er tilbøjelige til at glemme, hvad de første forkyndere og bekendere af Kristendommen måtte udholde.

W. L. Walker