Foragt

skorn: Fox Talbot forbinder dette engelske ord med det danske skarn, "snavs", "møg", "dynd", "søle". Til forskel fra ord som "håne", "spotte", "gøre nar af", der alle specifikt henviser til de forskellige måder, hvorpå foragt kommer til ydre udtryk, betegner foragt i sig selv en subjektiv tilstand eller reaktion.

Desuden er denne tilstand eller reaktion ikke enkel, men sammensat. Den omfatter en følelse af overlegenhed, krænkelse og modvilje. Denne reaktion opstår, når man står over for en person eller en påstand, som ved at gøre krav på visse ting for sig selv vækker en levende fornemmelse af ens egen overlegenhed og fremkalder en blanding af krænkelse, afsky og ringeagt ved tomheden i dens krav og dens iboende underlegenhed eller værre. Foragt er en hedere, heftigere følelse end afstandtagen eller ringeagt. Det er indlysende, at foragt kan — ja, ikke sjældent gør — opstå i forbindelse med en ubegrundet, arrogant selvværdsfølelse.

Ordet findes, bortset fra udtrykket "le ad til foragt", kun i Det Gamle Testamente, og dér kun 4 gange (Est 3,6; King James Version, Sl 44,13; Sl 79,4; Hab 1,10), og det gengiver tre forskellige hebraiske ord, for ingen af hvilke det er en passende oversættelse. De to ord "thought scorn" i Est 3,6 gengiver kun ét ord på hebraisk, nemlig bazah, som "ringeagt" ville være en nærmere ækvivalent for. I Hab 1,10 (King James Version) er det ord, der oversættes med "foragt", micchaq, "en genstand for latter", "latterliggjort person". I Sl 44,13; Sl 79,4 er det hebraiske ord la`agh fra en rod, der sandsynligvis betyder "at stamme", "at hakke", og for dette er "spot" en bedre engelsk ækvivalent. I King James Version Job 34,7; Sl 123,4 gengives la`agh med "scorning". (den gengivelse, der i Ordsp 1,22 gives til latson, et ord fra en helt anden rod og et, der langt mere nærmer sig grundideen i det engelske ord "Scorn". I Ordsp 29,8 og Es 28,14 gengives latson med "scornful").

Som verbum er ordet den oversættelse, der gives til la`agh, "at spotte" (2 Kong 19,21 parallel Es 37,22; Neh 2,19; Sl 22,7, "alle ler ad til foragt"); qalas = "at håne" (Ez 16,31, randnote "græsk: spotter", men teksten har stadig "foragter"); for substantivet tsechoq, "latter" (Ez 23,32); sachaq = at le", "le ad" (Job 39,7; Job 39,18; 2 Krøn 30,10), med substantivet sechoq, "le ad til foragt" (Revised Version (British and American) "latterliggjort person", Job 12,4); luts = "at spotte" (som brugt i etiske og religiøse sammenhænge) (Job 16,20; Ordsp 3,34; Ordsp 9,12, alle "scoff" i Revised Version (British and American)); i Ordsp 19,28 har Revised Version (British and American), ikke heldigt, "mock at". Revised Version (British and American) har grundlag for at erstatte "scorn" med "scoff", fordi sammenhængen angiver en form for ydre udtryk for foragten.

Revised Version (British and American) bevarer altid (undtagen Job 12,4; Siraks Bog 6,4; 1 Makk 10,70) "laugh to scorn" (2 Kong 19,21; 2 Krøn 30,10; Neh 2,19; Job 22,19; Sl 22,7; Es 37,22; Ez 16,31; Ez 23,32; 2 Thess 2,21; 2 Thess 13,7; 2 Thess 20,17; Matt 9,24; Mark 5,40; Luk 8,53). Verbet i Apokryferne og Det Nye Testamente er sædvanligvis katagelao, men i Salomos Visdom 4,1 ekgelao; i Siraks Bog 13,7 [@katamokomai; og i 2 Esdras 2,21 inrideo. Desuden bevares "scorn" i Est 3,6; Job 39,7; Job 39,18; 2 Thess 8,56 (contemno). I Ordsp 19,28 ændres "scorn" til "mock at", men ellers ufravigeligt til "scoff".

Spotter er oversættelsen af participiet af luts og én gang af participiet af latsats. For "scorner" indsætter Revised Version (British and American) overalt — med rette — "scoffer". Uden for Ordsprogene (og Hos 7,5) findes ordet kun i Sl 1,2. Ordets kraft er blevet godt angivet af Cheyne, som siger, at "spotteren (scoffer) er en, der foragter det, der er helligt, og undgår de ædle 'vismænds' selskab, men dog på sin egen forfængelige måde søger sandheden; hans karakter er præget af arrogance, ligesom den vise er kendetegnet ved from forsigtighed."

W. M. McPheeters