Skrøbelighed

in-fur'-mi-ti (dawah, chalah, machalah; astheneia): Dette ord bruges enten i ental eller flertal (sidstnævnte kun i Det Nye Testamente) og med noget varierende betydning.

(1) Som sygdom eller legemlig lidelse (Joh 5,5; Matt 8,17; Luk 5,15; Luk 8,2; 1 Tim 5,23). I det sidste tilfælde synes lidelserne at have været dyspeptiske; ubehaget ved dem kunne lindres af alkohol, selv om sygdommen ikke derved blev helbredt. Det er sandsynligt, at denne legemstilstand frembragte en vis slaphed i Timotheus' arbejde, som Paulus flere gange advarer ham imod. I Luk 7,21 har Revised Version (britisk og amerikansk) "sygdomme", hvilket er en bedre gengivelse af det græske noson, der bruges her, end King James Versions "skrøbeligheder".

(2) Legemets ufuldkommenheder eller svagheder (Rom 6,19; 2 Kor 11,30 KJV; 2 Kor 12,5; 2 Kor 12,9; 2 Kor 12,10 KJV; Gal 4,13).

(3) Moralske eller åndelige svagheder og mangler (Sl 77,10; Rom 8,26; Rom 15,1; Hebr 4,15; Hebr 5,2; Hebr 7,28). I denne betydning bruges det ofte af de klassiske engelske forfattere, som i Miltons "the last infirmity of noble minds"; jf. Caesar, IV, iii, 86. Den skrøbelighed, som et beslutsomt menneske kan holde nede ved sin vilje (Ordsp 18,14), kan være enten moralsk eller fysisk. I Luk 13,11 tilskrives kvindens fysiske skrøbelighed en ond ånds indflydelse.

Alexander Macalister