Snegl

Heb. homit, blandt de urene krybdyr (3 Mos 11,30). Dette var sandsynligvis sandfirbenet, som der findes mange arter af i Judæas ørken og på Sinaihalvøen.

Heb. shablul (Sl 58,8), den egentlige snegl eller nøgensnegl. Tristram forklarer hentydningerne i dette afsnit ved at henvise til den varme og tørke, som får sneglens fugt til at fordampe. “Vi finder,” siger han, “i alle dele af Det Hellige Land myriader af sneglehuse i sprækker, stadig fastsiddende på klippens overflade ved den kalkholdige udsondring omkring deres åbning, men dyret deri er fuldstændig indskrumpet og borttæret, ‘smeltet bort.’”