Smerte

pan (chul, chil, chebhel, chalah, chalchalah, ka'-ebh, ke'ebh, metsar, makh'obh, `amal, tsir; basanizo, ponos, odin): Disse ord, der betegner forskellige former for legemlig eller sjælelig lidelse, oversættes som regel med »smerte«; 28 af de 34 passager, hvor ordet bruges, findes i de poetiske eller profetiske bøger og henviser til tilstande af sjælelig uro eller forfærdelse på grund af straffen for personlig eller national synd. Der er kun ét tilfælde, hvor ordet bruges som historisk beretning om personlig fysisk smerte: tilfældet med Pinehas' hustru (1 Sam 4,19), men det samme ord tsir bruges billedligt i Es 13,8; Es 21,3; Dan 10,16 og oversættes »veer« eller »sorger«. I andre passager, hvor vi har den samme sammenligning mellem forfærdelse over for Guds domme og fødselsveer, er det anvendte ord chebhel, som i Es 66,7; Jer 13,21; Jer 22,23; Jer 49,24. I nogle af disse og lignende passager bruges flere synonymer i det samme vers for at forstærke indtrykket, og de oversættes »smerte«, »veer« og »sorger«, som i Es 13,8.

Det ord, der oftest bruges af profeterne, er en form af chul eller chil, undertiden med tilføjelsen »som hos en kvinde i fødselsveer«, som i Sl 48,6; Es 26,18; Jer 6,24; Jer 22,23; Mika 4,10. Denne smerte henføres til hjertet (Sl 55,4) eller til hovedet (Jer 30,23; jf. Jer 30,5; Jer 30,6). I Ez 30,4 er det Etiopiens straffende trængsel, og i 30,16 har KJV »Sin (Tanis) skal have stor smerte« (RV »angst«); i Es 23,5 rammes Egypten af stærk smerte ved nyheden om Tyrus' fald. Foran den invaderende hær af græshopper er folket hårdt plaget af smerte (Joel 2,6 KJV). Smerte i betydningen slid og møje i Jer 12,13 er oversættelsen af chalah, et ord der oftere gengives som sorg eller sygdom, som i 1 Kong 14,1; Ordsp 23,35; Højs 2,5; Jer 5,3. Den reduplicerede form chalchalah bruges især om en vridende smerte, som sædvanligvis henføres til lænderne (Es 21,3; Ez 30,4; Ez 30,9; Nah 2,10).

Smerte i ordets oprindelige betydning (sådan som det er kommet til os gennem gammelfransk fra latin poena), som en straf påført for personlig synd, udtrykkes ved ordene ka'ebh eller ke'abh i Job 14,22; Job 15,20 og i profetens spørgende klage (Jer 15,18). Som en dom over personlig synd udtrykkes smerte også ved makh'obh i Job 33,19; Jer 51,8, men dette ord bruges i betydningen lidelser i Es 53,3 i udtrykket »sorgens mand«. Salmisten (Sl 25,18), der beder om befrielse fra de lidelser, som tyngede ham, bruger på sin side ordet `amal, og dette ord, som grundlæggende betyder »slid« eller »arbejde«, som i Præd 1,3, eller »møje« som i Es 53,11, oversættes »smertelig« i Sl 73,16 som udtryk for Asafs uro på grund af hans misforståelse af Forsynets veje. »Helvedes smerter« (Sl 116,3 KJV), som greb salmisten i hans sygdom, er gengivelsen af ordet metsar; det samme ord oversættes »nød« i Sl 118,5. De fleste af disse ord har en primær fysisk betydning af at vride, gnide eller snøre sammen.

I Det Nye Testamente oversættes odin med »smerte« (om døden, RV »ve«) i ApG 2,24. Dette ord bruges til at udtrykke enhver stærk smerte, såsom fødselsveer, eller (som i Aischylos, Choephori, 211) smerten ved intens ængstelse. Verbet derfra, odunomai, bruges af den rige mand i lignelsen til at beskrive hans pine (RV »angst«) (Luk 16,24). Det beslægtede verbum sunodino bruges i Rom 8,22 og oversættes »sukker i fødselsveer sammen«. I omtrent samme betydning bruges ordet af Euripides (Helena, 727).

I Åb 12,2 havde kvinden, klædt i solen (basanizomene), smerte for at føde; verbet (basanizo), som betyder »at pine«, bruges både i Matt 8,6 i beretningen om officerens tjener, der led frygtelige pinsler, og i beskrivelsen af apostlenes båd, der arbejdede hårdt på den stormfulde Galilæas Sø (Matt 14,24). Det første af disse synes at have været et tilfælde af rygmarvsmeningitis. Dette verbum forekommer i Thukydid vii.86 (viii.92), hvor det betyder »at blive lagt under tortur«. I de to passager i Åbenbaringen, hvor smerte nævnes, er ordet ponos: smerten, som ramte dem, over hvem den femte skål blev udgydt (16,10), og i beskrivelsen af Guds by, hvor der ikke længere er smerte (21,4). Den primære betydning af dette ord synes at være »slid«, som i Iliaden xxi.525, men det bruges af Hippokrates til at betegne sygdom (Aphorisma iv.44).

Alexander Macalister