Snigmord

a-sas-i-na'-shun.

1. Udtrykkets betydning:

Skriftens sprog skelner mindre klart end moderne jura mellem snigmord og mord. "Morder" = rotseach (4 Mos 35,16-19; 4 Mos 35,21; 4 Mos 35,30; 4 Mos 35,31; 2 Kong 6,32; Job 24,14); horegh, fra haragh = "at slå ihjel", "dræbe", KJV's oversættelse "murderer" i Hos 9,13; men "slayer" i Ez 21,11. Hvor Revised Version (britisk og amerikansk) gengiver "slayers", finder vi ratsach i 4 Mos 35,11; 4 Mos 35,25-28; 5 Mos 4,42; 5 Mos 19,3; 5 Mos 19,4; 5 Mos 19,6; Jos 20,3; Jos 20,5; Jos 20,6; Jos 21,13; Jos 21,21; Jos 21,27; Jos 21,32; Jos 21,38, uanset om der tales om forsætligt, overlagt drab eller om hastigt eller blot tilfældigt drab; og nakhah = "at slå", "såre", "dræbe", "slå ihjel", i 4 Mos 35,24. Forbuddet mod at dræbe omfatter alt, endog selvmord, og nedlægger forbud ikke blot mod overlagt, målrettet drab (2 Mos 21,12; 2 Mos 21,14; 2 Mos 21,18), men mod enhver fare for liv ved forsømmelighed (5 Mos 22,8) eller hensynsløshed (3 Mos 19,14) eller had, vrede og hævngerrighed (3 Mos 19,17).

2. Straffen for handlingen:

Moseloven forudsætter straf for ethvert drab på mennesker på grundlag af 1 Mos 9,6 og gentager det igen og igen (2 Mos 21,12; 2 Mos 21,14; 3 Mos 24,17; 3 Mos 24,21; 4 Mos 35,33; 5 Mos 19,11), idet den begrundelse gives, at mennesket er skabt i Guds billede; derfor er det at slå et menneske ihjel det samme som at løfte hånden mod Skaberen. Og selv om skyldgraderne ikke angives af sproget, skelnes de nøje ved de foreskrevne straffe. Ikke alene åbenlyst fjendskab mod den dræbte og morderens overlagte baghold (2 Mos 21,13; 4 Mos 35,20; 5 Mos 19,4; 5 Mos 19,11), men også redskabets art blev taget i betragtning for at bestemme forbrydelsens karakter (4 Mos 35,16). Se forbrydelser.

Frank E. Hirsch