Spring til indhold

Smykke

På engelsk: JEWEL

International Standard Bible Encyclopedia

ju'-el, joo'-el: En prydgenstand af guld, sølv eller ædelstene i form af armring, armbånd, ankelring, næsering osv. Orientalsk dragt egner sig let til en sådan udsmykning, som der er mange hentydninger til i Skriften. Et hyppigt udtryk på hebraisk er keli (»redskab«, »kar«), sammenstillet med omtale af »guld« eller »sølv« eller begge dele (1 Mos 24,53; 2 Mos 3,22; 2 Mos 11,2; 2 Mos 12,35; 2 Mos 35,22; 1 Sam 6,8; 1 Sam 6,15, osv.; Revised Version (British and American) i 2 Krøn 32,27 oversætter »kar«). I Højs 1,10, hvor King James Version har »rækker (af smykker)«, har Revised Version (British and American) »fletninger (af hår)«; i Højs 7,1 kommer ordet fra en rod chalah, der betyder »at pryde«. I 3 tilfælde i King James Version gengiver »jewel« det hebraiske nezem (Ordsp 11,22; Es 3,21; Ez 16,12); American Standard Revised Version ændrer Ordsp 11,22 til »ring« Septuaginta her = »ørering«), og både English Revised Version og American Standard Revised Version har »ring« i Ez 16,12. Den velkendte vending i Mal 3,17, »på den dag da jeg samler mine juveler«, bliver i English Revised Version til »på den dag da jeg handler, ja en særlig skat« (randnote »eller: hvor jeg frembringer en særlig skat«), og i American Standard Revised Version: »ja min egen ejendom, på den dag da jeg handler« (randnote »eller: gør dette«).

Se desuden ORNAMENT; DRESS; STONES, PRECIOUS.

James Orr

International Standard Bible Encyclopedia

Smykke (Ornament)

or'-na-ment (`adhi, "prydelse"): Ligesom alle orientalerne holdt hebræerne meget af at bære smykker, og deres tilbøjelighed til overdådighed af denne art mødte ofte streng profetisk irettesættelse (Es 3,16-24; Ez 13,18-20). Om dette emne siges der kun lidt i Det Nye Testamente bortset fra Jesu (Luk 7,25; Luk 12,23) og Jakobs (Jak 2,2) udfald mod falske vurderinger af moralsk karakter. Dog får brugen af tiltalende klædedragt godkendelse i det guddommelige eksempel i Ez 16,10-14.

Smykker i almindelighed ville omfatte fint broderede eller udsmykkede stoffer, såsom præstens dragt eller ypperstepræstens klædedragt, og det rigt forarbejdede forhæng, bælte og turban, som blev brugt af den mere velstående klasse. Men udtrykket kan her begrænses til de forskellige ringe, armbånd og kæder, der var lavet af ædle metaller og mere eller mindre besat med ædelsten (jf. Jer 2,32).

Disse sidstnævnte, som beskrives udførligt under deres egne opslagsord, kan her sammenfattes som fingerringe, særlig værdsat som seglringe (1 Mos 38,18; 1 Mos 38,25; Jer 22,24); armringe eller armbånd (1 Mos 24,22; 2 Sam 1,10); øreringe (1 Mos 35,4; 2 Mos 32,2); næseringe (1 Mos 24,47; Ez 16,12); ankelringe eller ankelkæder (Es 3,16; Es 3,18); hovedbånd eller pandebånd eller hårnet (omtalt kun i Es 3,18), og halskæder eller kæder om halsen (1 Mos 41,42; Ez 16,11).

Billedligt: Den almindelige hengivenhed for smykker blandt orientalerne giver anledning til hyppige bibelske hentydninger til fine smykkers og klædedragters skønhed og pragt. Men overalt i de guddommelige påbud lægges værdien på hellighedens skønhed som en indre nåde, snarere end på den ydre prydelses tiltrækningskraft (Job 40,10; Sl 110,3; Joel 2,13; 1 Tim 2,9; 1 Tim 2,10; 1 Pet 3,4). I tung sorg skulle alle smykker lægges til side som tegn på sørgen (2 Mos 33,4-6).

Leonard W. Doolan

Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis).