Smykke

ju'-el, joo'-el: En prydgenstand af guld, sølv eller ædelstene i form af armring, armbånd, ankelring, næsering osv. Orientalsk dragt egner sig let til en sådan udsmykning, som der er mange hentydninger til i Skriften. Et hyppigt udtryk på hebraisk er keli (»redskab«, »kar«), sammenstillet med omtale af »guld« eller »sølv« eller begge dele (1 Mos 24,53; 2 Mos 3,22; 2 Mos 11,2; 2 Mos 12,35; 2 Mos 35,22; 1 Sam 6,8; 1 Sam 6,15, osv.; Revised Version (British and American) i 2 Krøn 32,27 oversætter »kar«). I Højs 1,10, hvor King James Version har »rækker (af smykker)«, har Revised Version (British and American) »fletninger (af hår)«; i Højs 7,1 kommer ordet fra en rod chalah, der betyder »at pryde«. I 3 tilfælde i King James Version gengiver »jewel« det hebraiske nezem (Ordsp 11,22; Es 3,21; Ez 16,12); American Standard Revised Version ændrer Ordsp 11,22 til »ring« Septuaginta her = »ørering«), og både English Revised Version og American Standard Revised Version har »ring« i Ez 16,12. Den velkendte vending i Mal 3,17, »på den dag da jeg samler mine juveler«, bliver i English Revised Version til »på den dag da jeg handler, ja en særlig skat« (randnote »eller: hvor jeg frembringer en særlig skat«), og i American Standard Revised Version: »ja min egen ejendom, på den dag da jeg handler« (randnote »eller: gør dette«).

Se desuden ORNAMENT; DRESS; STONES, PRECIOUS.

James Orr