Stige op

a-send': Efter sin afledning indebærer det engelske ord bevægelse fra et lavere sted til (ikke blot hen imod) et højere; og brugen tenderer mod at begrænse det til tilfælde, hvor iagttageren befinder sig i den lavere, ikke den højere, position. King James Version bruger det 39 gange i alt:

(1) om damp, der stiger op (Sl 135,7), flamme (Dom 20,40) eller røg (Åb 8,4);

(2) om rejse fra ét sted til et andet (ApG 25,1) eller om en grænses forløb (Jos 15,3);

(3) om at komme op fra underverdenen (1 Sam 28,13; Åb 11,7; Åb 17,8); og

(4) om opstigningen (af mennesker, engle, vor Herre) fra jorden til himmelrummet eller til himlen (1 Mos 28,12; Joh 3,13). Revised Version (britisk og amerikansk) bruger den passende form af “at gå op” i alle tilfælde, der falder under (2) og (3); i dem under (4) bevarer den “ascend” med en lejlighedsvis ændring i tid; under (1) bevarer den “ascend” overalt i Det Gamle Testamente (2 Mos 19,18; Jos 8,20; Jos 8,21; Sl 135,7 parallel Jer 10,13 parallel Jer 51,16) undtagen Dom 20,40, men erstatter det med “went up,” “goeth up,” i Det Nye Testamente (Åb 8,4; Åb 14,11).

Den tilsvarende ændring i de gammeltestamentlige passager ville gøre Revised Version (britisk og amerikansk)s brug ensartet.

F. K. Farr