Sti; vej

path, path'-wa (orach, nethibhah, etc.; tribos, trochia):

(1) I Det Gamle Testamente.--Ud over den åbenlyse bogstavelige betydning (f.eks. 1 Mos 49,17) har ordet meget ofte en billedlig betydning.

(a) Anvendt om mennesket betegner det et livsforløb eller en livsmåde: (i) menneskets ydre lod i livet, dets løbebane eller skæbne, hvad enten det gælder den retfærdige (Es 26,7) eller den ugudelige (Job 8,13); (ii) ofte i etisk forstand om menneskers adfærd eller indre livsmål, hvad enten det er godt eller ondt (f.eks. Ordsp 2,15), som regel ledsaget af et udtryk, der bestemmer adfærdens moralske kvalitet, enten et abstrakt substantiv (f.eks. “retskaffenhedens stier”, Ordsp 2,13; Ordsp 4,11; “rettens stier”, Ordsp 2,8; Es 40,14; “livets stier”, Sl 16,11; Ordsp 2,19), eller et konkret adjektiv eller substantiv (f.eks. “krogede stier”, Es 59,8; “de retfærdiges stier”, Ordsp 2,20; Ordsp 4,18).

(b) Udtrykket anvendes også om Gud, enten (i) om det guddommelige forsyns metoder, Guds handlemåde med mennesker (Sl 25,10; Sl 65,11), eller (ii) om religionens og moralens principper og leveregler, som er åbenbaret af Gud for mennesket (“Vis mig dine veje, Jahve, lær mig dine stier”, Sl 25,4; jf. Es 2,3).

(2) I Apokryferne har vi Visdommens “stier” (tribos, Baruk 3,21.31); den “sti”, som Loven viser mennesker (semita, 2 Esdras 14,22); og et menneskes “stier” (tribos, Tobit 4,10).

(3) I Det Nye Testamente forekommer ordet kun i Matt 3,3 og parallelstederne Mark 1,3; Luk 3,4 (om forløberens gerning), og i Hebr 12,13 (i den gammeltestamentlige etiske betydning).

“Pathway” forekommer i Ordsp 12,28 (derekh nethibhah) og Visdommens Bog 5,10 (atrapos).

Se vej.

D. Miall Edwards