Stille

kwi'-et: Verbum eller adjektiv kun i engelske bibeloversættelser, idet "quietness" bruges som substantiv. Der repræsenteres ingen særlige hebraiske eller græske ord, men i Det Gamle Testamente sædvanligvis en form eller afledning af shaqaT, "være uforstyrret" (Dom 18,7; sammenlign Ordsp 1,33, sha'ar, "at dase," "være ubekymret"; Præd 9,17, nachath, "stille," "være sat på"). For "dem der er stille i landet", i Sl 35,20, se sagtmodighed; fattig. For "quiet prince" i Jer 51,59 indsætter Revised Version (British and American) "chief chamberlain," randnote "quartermaster." "Jakob var en stille (tam, "mild"] mand" (1 Mos 25,27, King James Version "plain"). I Det Nye Testamente er det oversættelsen af hesuchazo, "at afholde sig fra sladder eller indblanding": "at I sætter en ære i at være stille" (1 Thess 4,11), og af hesuchios, "mild": "en sagtmodig og stille ånd" (1 Pet 3,4; sammenlign 1 Tim 2,2).

M. O. Evans