Løfte

At gøre høj, at rejse op. Et meget almindeligt ord i engelske bibeloversættelser, som gengiver en stor variation af hebraiske og græske ord, skønt det i Det Gamle Testamente især bruges som oversættelse af nasa'. For ingen af disse ord bruges "løfte" dog som en teknisk oversættelse, og "løfte" veksler frit med sine synonymer, især "ophøje" (jf. Sl 75,5; Sl 89,24) og "rejse" (jf. Præd 4,10; 2 Sam 12,17). "Lift" er stadig fuldt god engelsk, men ikke i alle de betydninger, hvori det bruges i engelske bibeloversættelser; f.eks. er udtryk som "mænd, der løftede økser mod et krat" (Sl 74,5), "løft dine fødder mod de evige ruiner" (Sl 74,3, osv.) og selv det almindelige "løfte øjnene" eller "hænderne" tydeligt arkaiske. Næsten alle anvendelserne er dog helt klare, og kun følgende behøver at bemærkes. "At løfte hovedet" (1 Mos 40,13; 1 Mos 40,19; 1 Mos 40,20; 2 Kong 25,27; Sl 3,3; Sirak 11,13; Luk 21,28) betyder at rejse fra en lav stilling (men om Sl 24,7; Sl 24,9 se GATE). At "løfte hornet" (Sl 75,5) er at indtage en selvsikker stilling; billedet er hentet fra kæmpende okser (se HORN). "Løfte ansigtet" kan være ment bogstaveligt (2 Kong 9,32), eller det kan betegne, at der vises gunst (Sl 4,6); det kan betyde den retfærdiges holdning over for Gud (Job 22,26), eller ganske enkelt en bønfaldendes holdning (Ezra 9,6).

Burton Scott Easton