Ophøje

eg-zolt' (rum, gabhah (mappiq he), nasa'; hupsoo):

Det hebraiske ord, der oftest oversættes "ophøje", "ophøjet", er rum; "at løfte op", "at være eller blive høj". Det bruges med henvisning til både Gud og mennesker, fx 2 Mos 15,2, "Min fars Gud, og jeg vil ophøje ham"; Sl 99,5; Sl 99,9, "Ophøj Jahve, vor Gud"; sammenlign 107,32; 118,28; 1 Sam 2,10, "Ophøj hans salvedes horn"; Job 17,4, "Derfor skal du ikke ophøje dem"; sammenlign Es 13,2 King James Version; 14,13; gabhah, "at være høj", billedligt "at være ophøjet", forekommer i Job 36,7; Ordsp 17,19 King James Version; Es 5,16, osv.; nasa', "at løfte op", forekommer i 4 Mos 24,7; 1 Krøn 29,11, osv.; andre ord er calal, "at rejse op" (2 Mos 9,17; Ordsp 4,8), saghabh (Job 5,11; Job 36,22 King James Version; Es 2,11; Es 2,17; Es 12,4; Es 33,5), ramam, "at være høj" (Job 24,24; Sl 118,16).

I Det Nye Testamente er "ophøje" oversættelsen af hupsoo, "at hæve" (bruges ikke med henvisning til Gud) (Matt 11,23; Matt 23,12; ApG 2,33; 2 Kor 11,7; 1 Pet 5,6, osv.); også (to gange) af epairo, "at løfte op, over eller imod" (2 Kor 10,5; 2 Kor 11,20), én gang af huperairo, "at løfte op over" (2 Thess 2,4); i 2 Kor 12,7 bis oversættes dette ord "ophøjet over mål", Revised Version (British and American) "ophøjet alt for meget"; huperupsoo, "at løfte op over" (Fil 2,9), oversættes "højt ophøjet"; hupsos, "højde", oversættes "ophøjet" (Jak 1,9, Revised Version (British and American) "høj stand").

For "det vokser" (Job 10,16) har Revised Version (British and American) "og hvis mit hoved ophøjer sig"; i stedet for "Gud ophøjer ved sin kraft" (Job 36,22), "Gud handler ophøjet i sin kraft"; for "selv om du ophøjer dig som ørnen" (Obad 1,4), "stiger højt op"; for "højt agtet" (Luk 16,15) "ophøjet"; for "ophøjer sig" (2 Kor 10,5), "er ophøjet"; for "Han skal løfte jer op" (Jak 4,10), "Han skal ophøje jer". Selvophøjelse fordømmes stærkt, især af Kristus; ydmyghed er vejen til sand ophøjelse (Matt 23,12; Luk 14,11; Luk 18,14; sammenlign Jak 4,10; 1 Pet 5,6); det højeste eksempel er Kristus selv (Fil 2,5-11).

W. L. Walker