Storm

tem'-pest (ce`-arah, eller se`-arah, »en hvirvelvind«, zerem, »overstrømmende regn«; cheimon, thuella): Kraftige storme med vind og regn er almindelige i Israels land og ved Middelhavet. De storme, der særligt nævnes i Bibelen, er:

(1) de 40 dages regn under Noas store vandflod (1 Mos 7,4);

(2) hagl og regn som en plage i Egypten (2 Mos 9,18);

(3) den store regn efter tørken og Elias' opgør på Karmel (1 Kong 18,45);

(4) stormen på havet i fortællingen om Jonas (1,4);

(5) stormen på Galilæas Sø, da Jesus blev vækket for at stille bølgerne (Matt 8,24; Mark 4,37; Luk 8,23);

(6) stormen, der forårsagede Paulus' skibbrud ved Melita (ApG 27,18).

Der findes hyppige henvisninger til Guds magt over stormen og hans brug af stormen i sin vrede: »Han gør stormen til stilhed« (Sl 107,29); han sender »en haglstorm, en ødelæggende storm« (Es 28,2). Se også Job 9,17; Job 21,18; Es 30,30. Jahve overvælder sine fjender som med en storm: »Hun skal hjemsøges af Hærskarers Jahve med torden og med jordskælv og stor larm, med hvirvelvind og storm« (Es 29,6). Jahve er et »tilflugtssted mod stormen« (Es 25,4; Es 4,6).

Alfred H. Joy