Stoikere
På engelsk: Stoics
En skole af græske filosoffer i Athen, sådan kaldet efter det græske ord stoa, dvs. en “søjlehal” eller “portikus,” hvor de er blevet kaldt “det græske hedenskabs farisæere.” Stoikernes grundlægger var Zenon, som blomstrede omkring 300 f.Kr. Han lærte sine disciple, at et menneskes lykke bestod i at bringe sig selv i harmoni med universets gang. De blev oplært til at bære onder med ligegyldighed og således være uafhængige af ydre forhold. Materialisme, panteisme, fatalisme og stolthed var de ledende træk ved denne filosofi.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).