Syndernes forladelse

re-mish'-un (aphesis, paresis): De to græske ord, hvoraf det sidstnævnte kun forekommer i Rom 3,25, blev oversat med det samme engelske ord i King James Version. I Revised Version (britisk og amerikansk) oversættes paresis med "forbigåelse". Det stilles i kontrast til det andet udtryk som udsættelse over for eftergivelse. Syndsforladelse er fritagelse for følgerne af en forseelse, tilgivelse; forbigåelse er suspension af straffen (Philippi, Ellicott, Trench (Synonyms, XXXIII), Weiss; jf. ApG 17,30). Cremer (Lexicon of N T Gr) anser de to ords betydning for identisk, bortset fra at det ene henviser til Det Gamle Testamente og det andet til Det Nye Testamente. Synder forlades, når overtræderen behandles, som om forseelsen aldrig var blevet begået. Forladelse er begrænset til straffen, mens tilgivelse mere særligt henviser til personen, skønt det også kan bruges om selve synden. Forladelse bruges også om overtrædelser mod Guds lov; tilgivelse om overtrædelser mod enten guddommelig eller menneskelig lov.

Se absolution; tilgivelse.

H. E. Jacobs