Vederstyggelighed

Dette ord bruges

Til at udtrykke den tanke, at egypterne betragtede sig som urene, når de spiste sammen med fremmede (1 Mos 43,32). Jøderne fulgte senere den samme praksis og anså det for ulovligt at spise eller drikke sammen med udlændinge (Joh 18,28; ApG 10,28; 11,3).

Enhver hyrde var “en vederstyggelighed” for egypterne (1 Mos 46,34). Denne modvilje mod hyrder, såsom hebræerne, skyldtes sandsynligvis, at Nedre og Mellemste Egypten tidligere havde været holdt i undertrykkende underkastelse af en stamme af nomadiske hyrder (hyksos), som først for nylig var blevet fordrevet, og måske delvis også dette andet forhold, at egypterne afskyede disse omvandrende hyrders lovløse vaner.

Farao blev så berørt af den fjerde plage, at han, mens han afviste Moses’ krav, tilbød et kompromis og gav israelitterne tilladelse til at holde deres fest og bringe deres ofre i Egypten. Denne tilladelse kunne ikke accepteres, fordi Moses sagde, at de ville være nødt til at ofre “egypternes vederstyggelighed” (2 Mos 8,26); dvs. koen eller oksen, som alle egypterne anså for hellig, og som de betragtede det som helligbrøde at dræbe.

Daniel (11,31), i den del af sine profetier, som almindeligvis tolkes som en henvisning til de frygtelige ulykker, der skulle ramme jøderne på Antiokus Epifanes’ tid, siger: “Og de skal opstille den vederstyggelighed, som lægger øde.” Antiokus Epifanes lod et alter rejse på brændofferalteret, hvor der blev bragt ofre til Jupiter Olympus. (Jf. 1 Makk 1,57). Dette var Jerusalems ødelæggelsens vederstyggelighed. Det samme sprog bruges i Dan 9,27 (jf. Matt 24,15), hvor henvisningen sandsynligvis er til de billedkronede felttegn, som romerne opstillede ved templets østlige port (A.D. 70), og som de viste afguderisk ære. “Næsten hele den romerske lejrs religion bestod i at tilbede felttegnet, sværge ved felttegnet og foretrække felttegnet frem for alle andre guder.” Disse felttegn var en “vederstyggelighed” for jøderne, “ødelæggelsens vederstyggelighed”.

Dette ord bruges også symbolsk om synd i almindelighed (Es 66,3); en afgud (44,19); ceremonierne i den frafaldne romerske kirke (Åb 17,4); en afskyelig handling (Ez 22,11).