Vederstyggelighed

a-bom-i-na'-shun (piggul, to`ebhah, sheqets (shiqquts)): Tre forskellige hebraiske ord gengives i den engelske Bibel med »abomination« eller »abominable thing« (»vederstyggelighed« eller »afskyelig ting«) og henviser (undtagen i 1 Mos 43,32; 1 Mos 46,34) til ting eller skikke, der er afskyelige for Jahve og står i modsætning til de rituelle eller moralske krav i hans religion. Det ville være godt, hvis disse ord kunne skelnes i oversættelsen, da de betegner forskellige grader af afsky eller væmmelse.

Det ord, hebræerne oftest bruger om denne tanke, og som angiver den højeste grad af vederstyggelighed, er to`ebhah, der først og fremmest betyder det, som krænker et folks religiøse sans. Når det for eksempel hedder: »Egypterne måtte ikke spise brød sammen med hebræerne, for det er en vederstyggelighed for egypterne«, er det dette ord, der bruges; betydningen er, at hebræerne vakte egypternes afsky som fremmede, som tilhørende en lavere kaste og især som hyrder (1 Mos 46,34). Egypternes følelse over for grækerne var ligeledes en afsky. Herodot (ii.41) siger, at egypterne ikke ville kysse en græker på munden, bruge hans fad eller smage kød skåret med en grækers kniv.

Blandt de ting, der i Det Gamle Testamente beskrives som »vederstyggeligheder« i denne betydning, er hedenske guder, såsom Ashtoret (Astarte), Kemosh, Milkom, sidoniernes (fønikiernes), moabitternes og ammonitternes »vederstyggeligheder« henholdsvis (2 Kong 23,13), og alt, hvad der var forbundet med dyrkelsen af sådanne guder. Da Farao, som protesterede mod israelitternes bortrejse, formanede dem til at bringe ofre til deres Gud i Egypten, sagde Moses: »Skal vi ofre egypternes vederstyggelighed (dvs. de dyr, de dyrkede, og som var tabu, to`ebhah, for israelitterne) for øjnene af dem, og vil de da ikke stene os?« (2 Mos 8,26).

Det skal bemærkes, at ikke blot selve den hedenske afgud, men alt, hvad der blev ofret til eller forbundet med afguden, hele udstyret til den forbudte kult, blev kaldt en »vederstyggelighed«, for det »er en vederstyggelighed for Jahve din Gud« (5 Mos 7,25; 5 Mos 7,26). Den deuteronomiske forfatter tilføjer her med ord, der er ganske betydningsfulde for hele lovens synspunkt og ånd: »Du må heller ikke bringe en vederstyggelighed ind i dit hus og således blive noget, der er sat til side (cherem = tabu), ligesom den; du skal fuldstændig afsky den og fuldstændig væmmes ved den, for den er noget, der er sat til side« (tabu). To`ebhah bruges endda som synonym for »afgud« eller hedensk guddom, som i Es 44,19; 5 Mos 32,16; 2 Kong 23,13; og især 2 Mos 8,22 ff.

Alt, hvad der er beslægtet med magi eller spådomskunst, er ligeledes en vederstyggelighed, to`ebhah; det samme gælder seksuelle overtrædelser (5 Mos 22,5; 5 Mos 23,18; 5 Mos 24,4), især incest og andre unaturlige forseelser: »For alle disse vederstyggeligheder har landets mænd, som var før jer, gjort« (3 Mos 18,27; jf. Ez 8,15). Det skal dog bemærkes, at ordet i senere brug får en højere etisk og åndelig betydning: som hvor »forskellige mål, et stort og et lille«, forbydes (5 Mos 25,14-16); og i Ordsprogene, hvor »løgnagtige læber« (Ordsp 12,22), »den hovmodige af hjertet« (Ordsp 16,5), »de ugudeliges vej« (Ordsp 15,9), »onde planer« (Ordsp 15,26) og »den, der frikender den ugudelige, og den, der dømmer den retfærdige skyldig« (Ordsp 17,15), siges at være en vederstyggelighed i Guds øjne. Til sidst ser man profet og vismand forenes i at erklære, at ethvert offer, hvor frit det end er for legemlig fejl, er en vederstyggelighed, hvis det bringes uden rent motiv: »Bring ikke længere et offer af løgn — en vederstyggelig røgelse er det for mig« (Es 1,13; jf. Jer 7,10). »De ugudeliges offer« og bønnen fra den, »der vender sit øre bort fra at høre loven«, er ligeledes en vederstyggelighed (se Ordsp 15,8; Ordsp 21,27; Ordsp 28,9).

Et andet ord, der i King James Version gengives med »abomination«, er sheqets eller shiqquts. Det udtrykker almindeligvis en noget mindre grad af rædsel eller religiøs aversion end [to`ebhah], men synes undertiden at stå omtrent på samme betydningsniveau. I 5 Mos 14,3 har vi for eksempel buddet: »Du må ikke spise noget afskyeligt«, som indledning til lovene, der forbyder brugen af de urene dyr (se ren; urenhed), og det ord, der bruges dér, er [to`ebhah]. Men i 3 Mos 11,10-13; 3 Mos 11,20; 3 Mos 11,23; 3 Mos 11,41; 3 Mos 11,42; Es 66,17; og i Ez 8,10 er sheqets det ord, der bruges og ligeledes anvendes om de forbudte dyr; ligesom sheqets også bruges i 3 Mos 11,43, hvor det befales: »I må ikke gøre jer selv afskyelige.« Dernæst bruges sheqets ofte parallelt med eller sammen med to`ebhah om det, der bør anses for afskyeligt, som for eksempel om afguder og afguderiske skikke (se især 5 Mos 29,17; Hos 9,10; Jer 4,1; Jer 13,27; Jer 16,18; Ez 11,18-21; Ez 20,7; Ez 20,8). Det bruges nøjagtigt, som [to`ebhah] bruges, anvendt om Milkom, ammonitternes gud, som omtales som ammonitternes afskyelige ting, sheqets (1 Kong 11,5). Alligevel synes to`ebhah selv i sådanne tilfælde at være det stærkere ord og at udtrykke det, som i højeste grad er afskyeligt.

Det andet ord, der bruges til at udtrykke en nogenlunde beslægtet tanke om afsky og i King James Version oversættes med »abomination«, er piggul; men det bruges i den hebraiske Bibel kun om offerkød, der er blevet gammelt, råddent, fordærvet (se 3 Mos 7,18; 3 Mos 19,7; Ez 4,14; Es 65,4). Driver hævder, at det kun forekommer som et »teknisk udtryk for sådant offerkød i denne tilstand, som ikke er blevet spist inden for den foreskrevne tid«, og derfor ville han overalt gengive det specifikt som »affaldskød«. Sammenlign lechem megho'al, »det afskyelige brød« (af ga'al, »at afsky«) Mal 1,7. En hovedinteresse i emnet for kristne udspringer af brugen af udtrykket i vendingen »ødelæggelsens vederstyggelighed« (Matt 24,15 og Mark 13,14), som behandles dér.

Se også AFSKY.

LITTERATUR

Kommentatorer på stedet; rabbinsk litteratur vedrørende punktet. Driver; Weiss; Gratz, Gesch. der Juden, IV, note 15.

George B. Eager