Trøst

kum'-fert (nacham; parakaleo): Det nytestamentlige ord oversættes forskelligt, som "trøste", "formane", "bønfalde"; den præcise oversættelse må bestemmes af sammenhængen. Etymologisk betyder det "at kalde hen ved siden af", dvs. at tilkalde hjælp. At trøste er at opmuntre og styrke. Det har en positiv kraft, som dets synonym "konsolere" mangler, idet det betegner, at sorgen fordrives ved, at der gives styrke. Revised Version (British and American) har med rette ændret oversættelsen af paramutheomai fra King James Versions "comfort" til "consolation." Således er også i Det Gamle Testamente "Trøst mit folk" (Es 40,1) langt stærkere end "konsoler", som kun giver kraft til rolig udholdenhed i lidelsen, mens de lyseste håb for fremtiden og de højeste tilskyndelser til nutidig virke er gaver fra den guddommelige nåde, der her skænkes.

H. E. Jacobs