godt

godt (Tobh, Tubh, yaTabh; agathos, agathon, kalos, kalon): Det engelske ord "good" bruges i forskellige betydninger, hvoraf de fleste er repræsenteret i Bibelen.

(1) I Det Gamle Testamente er det mest almindelige ord Tobh, som forekommer meget hyppigt og oversættes på mangfoldige måder. Af de forskellige betydningsnuancer, som ofte går over i hinanden, kan følgende skelnes:

(a) Besiddelse af ønskværdige kvaliteter, gavnlig, behagelig, fx "godt til føde" (1 Mos 2,9); "Vi skal gøre dig godt" (4 Mos 10,29); "Hvem vil vise os noget godt?" (Sl 4,6); "gode budskaber om godt" (Es 52,7).

(b) Moralsk udmærkethed, fromhed: "at kende godt og ondt" (1 Mos 3,22); "det som er ret og godt" (5 Mos 6,18; 1 Sam 12,23); "godt og ondt" (1 Kong 3,9, RV "ondt"); "vend dig fra ondskab og gør godt" (Sl 37,27); "et godt menneske" (Ordsp 12,2); jf. Es 5,20; Mika 6,8 osv.

(c) Venlig, velvillig: "Mændene var meget gode imod os" (1 Sam 25,15); "Lovsyng Herren, thi han er god" (1 Krøn 16,34); "den gode Herre" (2 Krøn 30,18); "Gud er god imod Israel" (Sl 73,1); "Herren er god imod alle" (Sl 145,9) osv.

(d) Brugbar, egnet, tilstrækkelig: "så det lys, at det var godt" (1 Mos 1,4; Højs 1,10; Højs 1,12 osv.); "det er ikke godt, at mennesket er alene" (1 Mos 2,18); i den hyppige vendelse "hvis det synes godt" (1 Krøn 13,2; Est 5,4 osv.), undertiden gengivet "hvis det behager" (Neh 2,5; Neh 2,7; Est 1,19 osv.).

(e) Ikke lille eller mangelfuld (fuld, fuldstændig): "en god høj alder" (Est 15; Est 15; Est 8); "en god medgift" (1 Mos 30,20); "gode øren", "år", "køer" (1 Mos 41,24; 1 Mos 41,26; 1 Mos 41,35); "god forstand" (1 Sam 25,3); "gode træer – land" (2 Kong 3,19; 2 Kong 3,25) osv.

(f) Ikke mangelfuld, smuk, ærefuld: "øm og god" (1 Mos 18,7); "gode killinger" (1 Mos 27,9); "godt ry" (1 Sam 2,24; jf. 2 Kong 20,3; Jer 24,2); og gengivelserne "smuk" (1 Mos 26,7 osv.), "køn" (2 Sam 11,2), "behagelig" (2 Kong 2,19) osv.

(g) Lystgivende, glædeligt: "gladsind" (1 Kong 8,66; Est 5,9); undertiden i KJV og RV gengivet "munter" (Dom 16,25; 1 Sam 25,36; 2 Sam 13,28; Ordsp 15,15, RV "muntert") osv.

Ændringer, der kan noteres i RV, er sådan nogle som "godt" i stedet for "parat" (Es 41,7); "jeg har intet godt ud over dig" i stedet for "Min godhed strekker sig ikke til dig" (Sl 16,2); "godly" i stedet for "godt" (Sl 45,1); "godt" i stedet for "godhed" (Sl 107,9); "godt" i stedet for "vel" (Zak 8,15).

Tubh betyder noget godt, fx "landets godt" (1 Mos 45,18; 1 Mos 45,20; 5 Mos 6,11; Job 21,16, RV "velstand").

YaTabh, "at gøre godt", forekommer flere gange, som "Jeg skal gøre dig godt" (1 Mos 32,12); "at gøre godt" (3 Mos 5,4); "Gør dine veje og dine gerninger gode", RV "forbedre" (Jer 18,11; Zak 1,12 osv.). Talrige andre hebraiske ord oversættes "godt" i forskellige verbalsammenhænge og på anden måde, som "at byde glædeligt budskab" (2 Sam 4,10; Es 40,9 osv.); "pas godt på" (5 Mos 2,4; 5 Mos 4,15; Jos 23,11); "gøre godt" (2 Mos 21,34) osv.; "godt vilje" (ratson, 5 Mos 33,16; Mal 2,13); "hvad godt?" RV "hvad fordel?" (kishron, Præd 5,11); "ubrugelig", RV "nyttesløst" (tsaleah, Jer 13,10) osv. I Jer 18,4, "som det syntes godt for pottemakeren", ordet er yahsar, som betyder ordret "ret".

(2) I Det Nye Testamente er de ord, der hyppigst oversættes "godt", agathos og kalos. Det første, agathos, betyder godt som en kvalitet, fysisk eller moralsk. Således "Han lader sin sol stå op over onde og gode" (Matt 5,45); "gode gaver" (Matt 7,11); "Godt Lærer (RV 'Læreren') .... Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden en" (Mark 10,17 ff; Luk 18,18 ff; jf. Matt 19,16 ff); "de som har gjort godt" (Joh 5,29). Sommetider svarer det til "venlig" (således Tit 2,5 RV); to agathon er "det som er godt" (Luk 6,45; Rom 7,13; 1 Thess 5,15; 1 Pet 3,13) osv.; "det som er ærligt", RV "ærefuldt" (2 Kor 13,7); "passende" (Matt 15,26; Mark 7,27); "værdigt", RV "ærefuldt" (Jak 2,7); agathon er "en god ting", som "gode ting til dem som beder ham" (Matt 7,11); "Kan noget godt komme fra Nazaret?" (Joh 1,46) osv.; agathoergeo (1 Tim 6,18) og agathopoieo (Mark 3,4; ApG 14,17) osv., "at gøre godt".

Kalos betyder egentlig "smuk", "tiltalende", "nyttig", "ædel", "værdig" i moralsk betydning, f.eks. "for at de må se jeres gode gerninger" (Matt 5,16); "Hun har gjort en god gerning mod mig" (Matt 26,10; Matt 26,14; Matt 26,6); "den gode hyrde" (Joh 10,11; Joh 10,14); "Mange gode gerninger har jeg vist jer" (Joh 10,32); "godt og antageligt for Gud" (1 Tim 5,4; RV udelader "godt"); "den gode strid" (2 Tim 4,7); "gode gerninger" (Tit 2,7); "Guds gode ord" (Hebr 6,5). Men det er ofte i praksis ensbetydende med agathos, f.eks. "god frugt" (Matt 3,10); "god jord" (Matt 13,23); "god sæd" (Matt 13,24); men tanken om det nyttige kan ligge under sådanne udtryk; to kalon er egentlig "det, som er smukt". Det forekommer i Rom 7,18; Rom 7,21; 1 Thess 5,21, "Hold fast ved det, som er godt." I Rom 7 synes det at blive brugt ombytteligt med to agathon. I Rom 5,7 skelnes "den gode mand" (ho agathos) fra "en retfærdig mand" (dikaios): "For den gode mand ville nogen endda vove at dø" (sammenlign Rom 7,16; Hebr 5,14; Jak 4,17); kalos, "godt", "behageligt", oversættes med "godt" (Luk 6,27; Jak 2,3); kalodidaskalos (Tit 2,3), "lærere i gode ting", RV "i det, som er godt."

"God" forekommer i gengivelsen af mange andre græske ord og udtryk, såsom eudokia, "god vilje" (Ef 1,9); "velvilje" (Luk 2,14; Fil 1,15); sumphero, "at bære sammen", "ikke godt at gifte sig" (Matt 19,10), RV "gavnligt"; philagathos, "en elsker af det gode" (Tit 1,8); chrestologia, "gode ord" (Rom 16,18, RV "glat tale" osv.).

Følgende ændringer i RV kan bemærkes. I Luk 2,14 læser RV for "mennesker af god vilje" (eudokia) "i hvem han har velbehag", randnote "godt velbehag blandt mennesker, græsk mennesker af godt velbehag." Betydningen er "mennesker, som Gud nærmer sig i velvilje eller antagelse"; sammenlign Luk 4,19, "Herrens antagelige år"; 4,43, "Forkynd de gode nyheder om Guds rige." I Matt 11,5; Luk 4,43; Luk 7,22; 1 Pet 1,25 og (American Standard Revised Version) Åb 14,6 ændres "evangeliet" til "gode nyheder." I Matt 18,8 f.; Mark 9,43; Mark 9,15; Mark 9,47; Luk 5,39 erstattes "bedre" med god; om det sidste sted står der i noter: "Mange tekstvidner læser `bedre'"; i 1 Kor 9,15 "godt .... hellere" for "bedre"; "god" indsættes i Luk 1,19; Luk 8,1 og ApG 13,32 for "glad"; i ApG 6,3 for "ærlig"; i Hebr 13,9 for "en god ting." I 2 Thess 1,11 bliver "alt det gode velbehag ved hans godhed" til "ethvert ønske om godhed" (randnote "græsk godt velbehag ved godhed"); i 1 Tim 3,2 bliver "god" (kosmios) til "ordentlig." Der er mange andre eksempler på lignende ændringer.

Se godhed; God, øverste.

W. L. Walker