Spring til indhold

Aloe; lignaloe

På engelsk: ALOES; LIGNALOES

al'-oz, lin-al'-oz, lig-nal'-oz ('ahalim, 4 Mos 24,6, oversat "lign-aloes" (= lignum aloes, "aloetræ"), Ordsp 7,17; 'ahaloth, Sl 45,8; Højs 4,14; aloe, Joh 19,39): Nævnes som et stof til at parfymere klæder (Sl 45,8) og senge (Ordsp 7,17). I Højs 4,14 forekommer det i en liste over de mest kostbare krydderier. Den mest mindeværdige brug af aloe som krydderi er i Joh 19,39: "Også Nikodemus kom, han som først var kommet til ham om natten, og han bragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund." Dette var en enorm mængde, og hvis aloe udgjorde nogen stor del i forhold til myrraen, må blandingen være blevet købt for en meget høj pris. Den vanskeligste omtale af aloe er den tidligste, hvor (4 Mos 24,5; 4 Mos 24,6) Bileam i sin velsignelse over Israel udbryder-- "Hvor skønne er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel! Som dale breder de sig ud, som haver ved flodbredden, som lign-aloe, som Jahve har plantet, som cedertræer ved vandene." Da den pågældende aloe vokser i Østasien, er det vanskeligt at se, hvordan Bileam kunne være kommet til at tale om dem som levende træer. Post (HDB, I, 69) foreslår, at de muligvis kan have vokset på den tid i Jordandalen; dette er både usandsynligt og unødvendigt. Bileam behøvede ikke at have haft noget virkeligt træ for sit indre blik, men kan have nævnt aloen som et træ, der i hele Orienten var berømt for sin kostbarhed. At henvisningen er poetisk snarere end bogstavelig, kan antages ud fra udtrykket i det næste vers, "cedertræer ved vandene"--en meget unaturlig placering for cederen, der elsker høje bjerge. Endnu en forklaring er, at hebraisk er blevet ændret, og at 'elim, "terebinter", i stedet for 'ahalim, "aloe", stod i den oprindelige tekst. Bibelens aloetræ er eaglewood--sådan fejlagtigt navngivet af portugiserne, som forvekslede det malajiske navn for det (agora) med det latinske aquila, "ørn"--et produkt af visse træer af den naturlige orden Aquilariaceae, der vokser i Sydøstasien. De to mest værdsatte sorter er Aquilaria malaccensis og Aloes agallocha--begge fine, bredkronede træer. Harpiksen, som giver træet dets duftende egenskab, dannes næsten udelukkende i kernetræet; stammer begraves, den ydre del rådner, mens den indre, mættet med harpiks, danner handelens "eagle wood" eller "aloe wood"; "aloes" er det samme træ i fint pulveriseret tilstand. Hos araberne er dette træ kendt som `ud. Det har en smuk åretegning og kan poleres til høj glans.

Disse aloe må klart skelnes fra den velkendte medicinske aloe, som har været berømt siden oldtiden. Dette er en harpiks fra Aloes socatrina og beslægtede arter af den naturlige orden Liliaceae, oprindelig fra øen Socotra, men nu fra Barbados, Kap Det Gode Håb og andre steder. Den "amerikanske aloe" (Agave americana), som i dag dyrkes mange steder i Israels land, er også helt forskellig fra den bibelske plante.

E. W. G. Masterman

Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.