Lund

Hebr. ‘asherah, egentlig et træbillede eller en søjle, der repræsenterede Astarte, en sanselig kana’anæisk gudinde, sandsynligvis som regel opstillet i en lund (2 Kong 21,7; 23,4). I Revised Version indføres ordet “Asherah” (se dette) som et egennavn, navnet på en gudindes træsymbol, med flertalsformerne Asherim (2 Mos 34,13) og Asheroth (Dom 3,13).

Septuaginta har gengivet asherah i 2 Krøn 15,16 med “Astarte.” Vulgata har også gjort dette i Dom 3,7.

Hebr. ‘eshel (1 Mos 21,33). I 1 Sam 22,6 og 31,13 gengiver KJV dette ord med “træ.” I alle disse passager gengiver Revised Version det med “tamarisktræ.” Det er blevet identificeret med Tamariscus orientalis, hvoraf fem arter findes i Israels land.

Det hebr. ord ‘elon, som i KJV konsekvent gengives med “slette,” betyder egentlig en lund eller plantning. I Revised Version gengives det i flertal med “ege” (1 Mos 13,18; 14,13; 18,1; 12,6; 5 Mos 11,30; Jos 19,33). I de tidligste tider nævnes lunde i forbindelse med gudsdyrkelse. Hedningerne indviede lunde til bestemte guder, og af denne grund var de forbudt for jøderne (Jer 17,3; Ez 20,28).