Skriften

Betegner uden undtagelse i Det Nye Testamente den bestemte samling af hellige bøger, der anses for at være givet ved Guds inspiration, og som vi sædvanligvis kalder Det Gamle Testamente (2 Tim 3,15, 16; Joh 20,9; Gal 3,22; 2 Pet. 1,20). Det var Guds hensigt på denne måde at bevare sin åbenbarede vilje. Fra tid til anden oprejste han mænd til at nedskrive den åbenbaring, han gav, i en ufejlbarlig optegnelse. “Skriften”, eller samlingen af hellige skrifter, blev således udvidet fra tid til anden, som Gud fandt det nødvendigt. Vi har nu en fuldendt “Skrift”, bestående af Det Gamle og Det Nye Testamente. Det gammeltestamentlige kanon på vor Herres tid var præcis den samme som den, vi nu har under dette navn. Han satte sit eget myndighedssegl på denne samling af skrifter som alle lige fuldt givne ved inspiration (Matt 5,17; 7,12; 22,40; Luk 16,29, 31).