Bjælke
På engelsk: Beam
Forekommer i KJV som gengivelse af forskellige hebraiske ord. I 1 Sam 17,7 betyder det en vævers ramme eller hovedbjælke; i Hab 2,11 en tværbjælke eller drager; 2 Kong 6,2, 5 et tværstykke eller en tagbjælke i et hus; 1 Kong 7,6 en arkitektonisk udsmykning som et fremspringende trin eller en profilering; Ez 41,25 en tyk planke. I Det Nye Testamente forekommer ordet kun i Matt 7,3, 4, 5 og Luk 6,41, 42, hvor det betyder (gr. dokos) et stort stykke træ, brugt til byggeri, i modsætning til “splint” (gr. karphos), et lille stykke eller blot en flis. “Splint” og “bjælke” blev ordsprogsagtige udtryk for små og store fejl.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).