Blindhed

blind'-ness (`awar, and variants; tuphlos): Ordet blind bruges som verbum, som i Joh 12,40, sædvanligvis i betydningen at fordunkle åndelig opfattelse. Med henvisning til fysisk blindhed bruges det ofte som substantiv eller ellers som adjektiv sammen med substantivet mand. Der er 54 henvisninger til denne tilstand, og der er ingen grund til at tro, sådan som man har formodet, at blindhed var mindre udbredt i oldtiden, end den er nu, hvor defekte øjne og matte, betændte øjenlåg er blandt de almindeligste og mest frastødende syn i en folkemængde i Israels land. I Papyrus Ebers (1500 f.Kr.) opregnes en række øjensygdomme, og der gives hundrede forskrifter til deres behandling. At sygdommen forekom hos børn og forårsagede ødelæggelse og svind af øjeæblet, bevidnes af forekomsten af et betydeligt antal mumiehoveder, hvor der er en tydelig formindskelse af størrelsen på den ene øjenhule. Den almindeligste sygdom er en purulent øjenbetændelse, en stærkt smitsom tilstand, der i høj grad spredes af de fluer, som man kan se sidde på skorperne af tørret sekret, uforstyrrede selv på spædbørns øjne. (I Egypten findes der en overtro om, at det bringer ulykke at forstyrre dem.) Dette efterlader næsten altid øjnene beskadigede med matte øjenlåg, uklarheder på hornhinden og undertiden også omfattende indre skader. Ligesom andre plager blev denne sygdom anset for at være en guddommelig hjemsøgelse (2 Mos 4,11). Mindre alvorlige former af sygdommen ødelægger øjenvipperne og frembringer de uskønne ømme øjne (i 1 Mos 29,17 kan ordet rakh simpelthen betyde »svag«).

Blindhed fra fødslen er resultatet af en form for denne sygdom, kendt som ophthalmia neonatorum, der sætter ind nogle få dage efter fødslen. Jeg har set tilfælde af denne sygdom i Israels land. Undertiden ledsager øjenbetændelse malariafeber (3 Mos 26,16). Alle disse sygdomme forværres af sand og solens blændende skær, som de ubeskyttede, betændte øjne udsættes for. De fleste af de ekstreme tilfælde, man ser, er uden mulighed for helbredelse – og derfor stilles det at give blinde synet som regel forrest blandt vor Herres mægtige helbredelsesgerninger. De metoder, han brugte i disse mirakler, varierede sandsynligvis efter graden af tro hos den blinde mand; de var alle blot tegn, ikke tænkt som lægemidler. Tilfældet med manden i Mark 8,22, hvis helbredelse syntes gradvis, er et eksempel på det fænomen, man møder i tilfælde, hvor synet ved operation er blevet givet til en, der var medfødt blind, og hvor det tager nogen tid, før han kan tolke sine nye sanseindtryk.

Alderdommens blindhed, sandsynligvis på grund af senil grå stær, beskrives i tilfældene med Eli i en alder af 98 år (1 Sam 3,2; 1 Sam 4,15), Akija (1 Kong 14,4) og Isak (1 Mos 27,1). Slagelsen af Elymas (ApG 13,11) og de syriske soldater (2 Kong 6,18) var enten et mirakuløst indgreb eller, mere sandsynligt, en midlertidig hypnose; Paulus' tilfælde (ApG 9,8) var uden tvivl en midlertidig lammelse af nethindecellerne på grund af det stærke lys. De »skæl«, der nævnes, var ikke materielle, men ved genoprettelsen af hans syn forekom det, som om skæl var faldet fra hans øjne. Det efterlod sandsynligvis en svaghed i øjnene (se tornen i kødet). Tobits blindhed (Tobit 2,10), forårsaget af irritation fra spurvemøg, kan have været en form for bindehindebetændelse, og helbredelsen med fiskens galde har en parallel i den beretning, der gives hos Plinius (xxxii.24), hvor galden fra fisken Callionymus Lyra anbefales som påsmøring i nogle tilfælde af blindhed. Hypotesen om, at galden blev brugt som pigment til at skjule hvidheden i en uigennemsigtig hornhinde (hertil er tatovering med tusch blevet anbefalet, ikke som en kur, men for at fjerne det uskønne ved en hvid plet), har intet, der taler for sig, for derved ville synet ikke blive genoprettet. Den eneste anden henvisning til lægemidler er den billedlige omtale af øjensalve i Åb 3,18.

Blindhed gjorde en mand uegnet til præstetjenesten (3 Mos 21,18); men omsorg for blinde blev særligt påbudt i loven (3 Mos 19,14), og forseelser mod dem betragtes som brud på loven (5 Mos 27,18).

Billedligt bruges blindhed til at betegne mangel på mental opfattelse, mangel på forudseenhed, letsindighed og manglende evne til at opfatte moralske skel (Es 42,16; Es 42,18; Es 42,19; Matt 23,16; Joh 9,39).

Alex. Macalister