Bjergprædikenen

Efter at have tilbragt en nat i højtidelig eftertanke og bøn i den øde bjergkæde vest for Galilæas Sø (Luk 6,12), kaldte vor Herre den følgende morgen sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som fra da af skulle oplæres til at være hans apostle (Mark 3,14, 15). Efter denne højtidelige indvielse af de tolv steg han ned fra bjergtoppen til et mere jævnt sted (Luk 6,17), og dér satte han sig og holdt “bjergprædikenen” (Matt 5-7; Luk 6,20-49) for den forsamlede skare. Det bjerg, der her tales om, var sandsynligvis det, der kendes under navnet “Hattins Horn” (Kurun Hattin), en højderyg, der løber øst-vest, ikke langt fra Kapernaum. Det blev senere kaldt “Saligprisningernes Bjerg”.