Depositum

de-poz'-i-tum (paratheke, 1 Tim 6,20; 2 Tim 1,12; 2 Tim 1,14 RV, randnote, parafraseret i både KJV og RV (britisk og amerikansk) til "det som er betroet" (se betro)): Substantivet blev brugt i det klassiske græsk, ligesom dets engelske ækvivalenter, for "det som placeres hos en anden til sikker opbevaring," et ansvar betroet en anden person, ofte bestående af penge eller ejendom; sammenlign 2 Mos 22,7; 3 Mos 6,2. Denne praksis var almindelig i dage, hvor der ikke var banker.

(1) I 1 Tim 6,20; også 2 Tim 1,14, henviser referencen til et depositum, som Gud giver mennesket, og som mennesket skal aflægge regnskab for. Sammenhængen viser, at dette depositum er den kristne tro, "mønstret af sunde ord" (2 Tim 1,13), det som kontrasteres med "modsigelseraf den viden, som falsk kaldes sådan" (1 Tim 6,20). "Bevar det kristne troens talent sikkert og uformindskettm" (Vincentius Lirenensis).

(2) I 2 Tim 1,12 er depositummet ét, som mennesket gør hos Gud. Nøglen til forståelsen af dette udtryk findes sandsynligvis i Sl 31,5: "I dine hænder befaler jeg min ånd: Du har løst mig ud," dvs. "Alt hvad jeg er, med alle mine interesser, er blevet betroet til din sikre opbevaring, og derfor har jeg ingen bekymringer med hensyn til fremtiden. Doms dag, 'hin dag', vil vise hvor trofast de hænder er, som holder denne tillid."

H. E. Jacobs